Tilberedningstid
Ca. 1½ time, heraf arbejdstid 1 time - plus tid til afkøling
Det skal du bruge
Hovedret til 8 personer eller buffet til 10 personer
1,2 kg Filet Royal af kam fra gris
Salt
Peber
2 spsk olie
Salat
200 g cashewnødder
5 forårsløg
1 rød peberfrugt
200-400 g pillede rejer, gerne fjordrejer
200 g spirer, fx lucerne og bønnespirer
Dressing
1 spsk lyse sesamfrø
½ dl soja
½ dl vindruekerneolie
½ dl sesamolie
4 spsk østerssauce
1 fed hvidløg
1 appelsin
Frisk ingefær
3 spsk frisk og fint hakket koriander
Tilbehør
400 g brød eller en kold rissalat
Sådan gør du
Kød
- Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
- Brun kødet på alle sider i olie.
- Læg kødet i et ovnfast fad med 2-3 cm væske op om kødet og steg det færdigt i ovnen ved 160 grader i ca. 40 minutter - til centrumtemperaturen er 58 grader.
- Afkøl kødet i køleskab.
- Når kødet er gennemkoldt, og lige før det skal bruges, skæres det i papirtynde skiver og lægges på et fad eller fordeles på tallerkenerne.
Salat
- Rist cashewnødder i ovnen ca. 10 minutter ved 160 grader til de er lysebrune.
- Rist sesamfrø på en tør pande.
Dressing
- Bland dressingen af soja, olie, østerssauce, sesamfrø, finthakket hvidløg, appelsinskal i fine strimler og appelsinsaft samt 1 spsk revet ingefær.
- Stil dressingen i køleskab.
Salat, fortsat
- Skær forårsløg i tynde skiver og peberfrugt i meget fine tern.
- Bland rejer, forårsløg, nødder, peberfrugt og spirer.
Anretning
- Bland dressingen med 3 spsk finthakket koriander og smag den til.
- Grøntsager, nødder og rejer vendes i dressingen og anrettes oven på kødet.
Tips
- Kødet kan steges dagen før, og dressingen kan blandes i god tid, evt. dagen før og opbevares i køleskab.
- Kog evt. selv fjordrejer. 1 kg fjordrejer bliver til 200-400 g pillede rejer, afhængig af håndelag.
Energifordeling
Nu hedder udskæringen filet royal af kam fra gris. Før hed det filet royal af svinekam.
Næringsindhold pr. person (ca. 370 g af retten):
Energi: 2623 kJ (627 kcal)
Protein: 49 g
Kulhydrat: 36 g
Kostfibre: 6 g
Fedt: 31 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 711 kJ (170 kcal)
Protein: 13 g
Kulhydrat: 10 g
Kostfibre: 2 g
Fedt: 8 g