Rullepølse med tørrede svampe

Udsøgt hjemmelavet pålæg, som gør lykke på ethvert frokostbord. Perfekt til julefrokostbordet.

Af voresmad.dk | Vinter | Frokost | Jul


Rullepølse med tørrede svampe

Tilberedningstid

Ca. 3½ time + tid til afkøling

Det skal du bruge

Ca. 24 skiver

1 sprængt slag, grisebryst, 1-1½ kg
kødsnor
10-20 g blandede tørrede svampe
1-2 løg
½ spsk olie
½ citron, revet skal og saft
4-6 spsk frisk oregano eller 4-6 tsk tørret
peber
2 blade husblas

Sådan gør du

Bestil kødet 2 dage i forvejen hos slagteren.

Læg svampene i blød i koldt vand ½ time. Vrid vandet af svampene. Skær løg i tern, og svits løg og svampe i olien. Tag det af panden. Tilsæt citronskal og -saft og grofthakket oregano.

Smag til med peber. Læg husblas klippet i mindre stykker og blandingen på kødet. Rul sammen til en pølse, og snør rullepølsen med kødsnor. Læg rullepølsen i en passende gryde, og fyld vand på, så rullepølsen kun lige netop er dækket af vand. Kog ved svag varme i 1½-2 timer.

Sluk for varmen, og lad rullepølsen trække ca. 1 time i suppen. Kom den i en plastpose, læg den i en rullepølsepresser, og stil den i køleskabet. Rullepølsen har godt af at trække et par dage før servering, heraf ½-1 døgn i presseren.

Tips

  • I stedet for at koge rullepølsen, kan den steges i ovnen i en sandkageform ved 180 grader i ca. 2 timer.
  • Rullepølsen kan også presses ved hjælp af to sandkageforme. Læg rullepølsen i den ene form, stil den anden ovenpå på 5-10 kg vægt i.
  • Rullepølsen kan fryses i 3-4 måneder.

Energifordeling

Nu hedder det rullepølse/rulleslag af bryst fra gris. Før hed udskæringen rullepølse/rulleslag af svinebryst fra svin.

 

Næringsindhold pr. person (ca. 60 g per skive): 

Energi: 510 kJ (121 kcal)

protein: 10 g

kulhydrat: 1 g 

kostfibre: 1 g

fedt: 9 g

 


Næringsindhold pr. 100 g: 

Energi: 830 kJ (198 kcal)

protein: 16 g

kulhydrat: 2 g 

kostfibre: 1 g

fedt: 14 g