Det skal du bruge
Til en rullepølse
Kødet
1 slag, 1-1,5 kg grisebryst
Kødsnor
Krydderiblanding
1 løg
1 spsk salt
2 tsk peber
3 tsk stødt allehånde
2 tsk stødt koriander
1 spsk sukker
Kogelage
Krydderbuket: Timian, persille, laurbærblad
1 løg
3 hele nelliker
10 peberkorn
Ca. ½ time + 3 timers kogetid
Sådan gør du
Kødet
- Bestil 2 dage i forvejen et afpudset, saltet slag til rullepølse hos slagteren.
Krydderiblanding
- Hak løget fint og fordel løg og krydderier på den ene side af kødet.
- Rul og snør rullepølsen.
- Rullepølsen lægges i en passende gryde og dækkes kun lige med vand tilsat krydderierne til kogelagen.
Kogelage
- Kog rullepølsen ved svag varme i 1½-2 timer.
- Lad rullepølsen trække ca. 1 time i suppen, før den kommes i rullepølsepresseren. Stil den i køleskabet.
- Rullepølsen har godt af at trække et par dage før servering, heraf ½-1 døgn under pres.
Tips
- Du kan også selv salte slaget. Hertil bruges 1½ spsk salt og ½ spsk sukker.
- Gnid kødet med salt og sukker og læg det i en plastpose i køleskabet i ca. et døgn.
- I stedet for at koge rullepølsen kan den steges i ovnen i en sandkageform ved 180 grader i ca. 2 timer.
- Kogt rullepølse kan kommes i en frostplastpose før den lægges i pres. Det letter rengøringen.
- Rullepølsen kan også presses ved hjælp af to sandkageforme. Læg rullepølsen i den ene form, stil den anden ovenpå med 5-10 kg vægt på.
- Rullepølsen kan fryses i 3-4 måneder.
- Nu hedder det slag af bryst fra gris. Før hed udskæringen slag af svinebryst.