Rødkålssalat med spelt og æbler

Rødkålssalat med æbler og spelt

Af Vibeke Lehn

Det skal du bruge

4 personer

1 dl perlespelt
2 æbler, f.eks. Ingrid Marie eller cox orange
½ liter fintsnittet rødkål
1 fintsnittet rødløg
1 dl grofthakkede, tørrede, frugter f.eks. abrikoser, rosiner og tranebær samt lidt syltet ingefær


Dressing:
2 spsk olie
4 spsk æbleeddike
2 tsk akaciehonning
1 tsk spidskommen
Salt og peber

Ca. 45 minutter


Sådan gør du

Kog perlespelten efter anvisningen på pakningen, afdryp og afkøl den.

Udkern og snit æblerne i både. Bland perlespelt, æbler og rødkål samt rødløg med de tørrede frugter.

Rør dressingen sammen og smag den godt til med salt og peber, før den blandes med salaten, som gerne må trække 15 – 20 minutter og gerne længere. Opskrift og foto er udlånt af sæson.dk.

Tips

I stedet for perlespelt kan du bruge bulgur.

1 dl bulgur overhældt med 1 dl koldt vand, trækker til væden er opsuget

energifordeling

Sund hverdagsmad