Ratatouille - sous vide

Tilbehør til alle typer af kød. Kan forberedes flere dage i forvejen, gemmes på køl i posen og tilberedes lige før servering. Eller det kan tilberedes, køles ned og gemmes i en uge og blot varmes i posen i varmt vand en halv time hvis man vil servere det varmt – det smager også godt koldt direkte fra posen.

Ratatouille - sous vide

Af Karsten Tanggaard

Det skal du bruge

4 personer

1 løg, 60 g
1 lille fed hvidløg
1 timiankvist, bladene
1 lille spsk koncentreret tomatpuré
1 spsk olivenolie
1 lille squash, 200 g
1 lille aubergine, 200 g
2 røde peberfrugter, 200 g
2 store tomater, 200 g
1 tsk salt
Peber

Pynt:
Basilikumblade til pynt


Ca. 1 time heraf arbejdstid 30 minutter


Sådan gør du

  1. Pil løg og skær dem i tynde skiver.
  2. Pil og snit hvidløg fint.
  3. Varm olie på en dyb pande ved god varme.
  4. Steg løg til de er klare. Tilsæt tomatpure og timianblade.
  5. Skær alle grøntsager til ratatouille i 1 cm store tern.
  6. Bland sammen med løgsaucen og smag til med salt og peber.
  7. Læg det i en eller flere poser, så posen bliver 1-2 cm tyk.
  8. Vakuumer ved maksimum tryk.
  9. Tilbered efter ønske (her er brugt 85 grader/0:30 minutter).
  10. Evt: Hæld væden fra i en gryde og lad den koge ind til 1/3 ved god varme og uden låg (5-10 minutter). Vend den indkogte væde i resten.
  11. Hæld det hele i et varmt fad og pynt med basilikumblade.
       

Opskriften er fra Karsten Tanggaard: ”Sous vide 2.0” og ”Sous vide-håndbogen”. Se flere opskrifter på www.sousvide20.dk.

Tips

Hvis grøntsagerne tilberedes sous vide nogle dage i forvejen:

  1. Lad indholdet blive i posen og køl den ned med rindende, koldt vand. Herefter kan det holde sig en uge på køl.
  2. Før servering: Læg posen med grøntsagerne i varmt vand fra hanen en halv time.
  • Se video med hvordan maden kan forberedes flere dage i før.

  • energifordeling

    -
    Sund hverdagsmad