Perlespeltsalat med mørbrad fra gris

Nem fyldig salat med perlebyg serveret sammen med lidt magert velsmagende mørbrad fra gris. Den lille mængde kød er med til at fremme optagelsen af jern og zink fra spinat og de øvrige grøntsager - Det kaldes kødfaktoren. At justere kødfaktoren i dine måltider kan være en del af en sund kost.

Af Puk Maia Holm-Søndergaard, Hanne Castenschiold | Hele året | Hovedretter, Kødfaktor | Hverdag


Tilberedningstid

Ca. 40 minutter

Det skal du bruge

4 personer

Kødet
1 mørbrad fra gris, 400 g

1 tsk salt

peber

2 tsk rapsolie

200 g frisk spinat

Perlespeltsalat
250 g perlespelt

150 g bladselleri

Lidt af bladselleriens grønne top

2 æbler, 300 g

1 bananskalotteløg, 60 g

60 g fast gul ost fx grubeost

250 g grønne ærter, friske eller frosne

Dressing
¾ dl æble- eller vineddike

½ dl olie

¼ tsk salt

1 tsk sukker eller honning

peber

Sådan gør du

Mørbrad

  1. Dup kødet tørt med køkkenrulle, krydr med salt og peber
  2. Varm olie på en pande ved god varme. Det skal syde, når kødet rammer panden
  3. Brun hurtigt mørbraden på alle sider 2-3 minutter i alt
  4. Skru ned til middel varme, læg låg på og steg i 10 minutter
  5. Vend og steg færdigt i 10 minutter
  6. Tilsæt spinat de sidste par minutter, den skal bare falde sammen og optage noget af stegeskyen
  7. Mørbraden skal være svagt rosa indeni. Bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen være 65 grader
     

Perlespeltsalat

  1. Kog perlespelt efter anvisning på posen. Afdryp og afkøl perlespelten
  2. Skyld bladselleri og æbler. Skær dem i små stykker/tern
  3. Pil løg og skær det i små tern
  4. Skær osten i små tern
  5. Bland perlespelt, bladselleri, æbler, ost og ærter i en skål
  6. Hak lidt af bladselleriens grønne top groft og vend den i
     

Dressing 

  1. Bland ingredienserne til dressingen og hæld den over perlespeltsalaten, vend rundt
     

Servering

  1. Skær 8 tynde skiver af stegen (200 g) og server dem sammen med salaten
  2. Gem resten af stegen til Burritos med gris, grønt og bønnespread – stop spild af mad eller brug den som pålæg

Tips

  •  Perlebyg kan også bruges til salaten.

Energifordeling

Nu hedder det mørbrad fra gris. Tidligere hed udskæringen svinemørbrad.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 560 g af retten): 

Energi: 2432 kJ (579 kcal)

protein: 29 g

kulhydrat: 60 g

kostfibre: 12 g

fedt: 22 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 435 kJ (97 kcal)

protein: 5 g

kulhydrat: 11 g

kostfibre: 2 g

fedt: 4 g

 


Kødfaktor 15-50 g kød pr. person