Parmaskinke med rygeostecreme, agurk og rugbrødschips

Parmaskinke med rygeostecreme, lynmarineret agurk og rugbrødschips er velegnet til frokostbordet eller på en buffet.

Af Jesper Paustian | Hele året | Forretter, Hovedretter, Buffet | Hverdag, Sund hverdagsmad, Gæster


Parmaskinke med rygeostecreme, lynmarineret agurk og rugbrødschips

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

8 skiver røget skinke, fx parmaskinke eller serranoskinke, ca. 100 g

Lynmarineret agurk med dild
1 agurk, ca. 300 g
½ bundt dild
½ fed hvidløg
1 tsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1 spsk sukker
Salt og peber

Rugbrødschips
4 skiver daggammelt rugbrød, ca. 180 g
1 tsk olie
Lidt salt

Rygeostecreme
75 g rygeost, 10%
½ spsk dijonsennep
1 spsk eddike, fx sherryeddike
Evt. 1 spsk mælk

Sådan gør du

Tænd ovnen på 170 grader.

Skyl og halvér agurk og fjern kerner med en ske. Skær agurken i skiver. Skyl dild og pil hvidløg. Hak det meget fint og drys det over agurkeskiverne. Vend med olivenolie, citronsaft, sukker og smag til med salt og peber.

Skær rugbrød i tynde skiver. Fordel i en bradepande med bagepapir, pensl med olie og drys med salt. Bag rugbrødschipsene i ovnen i 15-20 minutter, til de er gyldne og sprøde. Vend dem halvvejs, pas på de ikke bliver brankede. Læg rugbrødschipsene på et stykke køkkenrulle til de er afkølede.

Rør rygeost med sennep og eddike. Smag til med salt og peber og tilsæt evt. mælk.

Servér som vist på billedet.

Tips

  • Hvis du skal slappe rigtigt af, kan du riste rugbrød på en brødrister i stedet for at lave rugbrødschips.
  • Hvis du tilbereder ekstra rugbrødschips, kan du opbevare dem i tætsluttende emballage og fx spise dem som snack.

Energifordeling

Nu hedder det parmaskinke fra gris. Før hed udskæringen parmaskinke fra svin.

Nu hedder det serranoskinke fra gris. Før hed udskæringen serranoskinke fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 395 g af retten): 

Energi: 1934 kJ (430 kcal)

protein: 26 g

kulhydrat: 49 g

kostfibre: 9 g

fedt: 16 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 491 kJ (117 kcal)

protein: 7 g

kulhydrat: 12 g

kostfibre: 2 g

fedt: 4 g