Tilberedningstid
Ca. 45 minutter, heraf ca. 30 minutter i gryde
Det skal du bruge
6 personer
650 g svinebov uden ben og svær, eller nakkefilet
salt og
peber
4 store løg
1 tsk svinefedt eller olie
3 spsk edelsüss paprika
1 dåse hakkede flåede tomater
2-3 tsk kommen
1 spsk eddike
Tilbehør
Pasta, 400 g
Brød 300 g
Syltede strimler af peberfrugt
Sådan gør du
Skær kødet i strimler på ½x½x5 cm og krydr med salt og peber. Hak løgene fint. Varm fedtstoffet i en gryde og hæld kød og løg i. Det hele svitses uden at brune til løgene er klare.
Tilsæt de øvrige ingredienser og lad retten simre i ca. 30 minutter under låg ved ganske svag varme. Rør 3-4 gange under kogningen.
Mærk efter om kødet er mørt og smag retten til med salt og evt. lidt mere eddike.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 25%
Kulhydrat 59%
Fedt 16%
2465 kJ - 590 kcal