Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
2 personer
Papillotte
250 g minuttern, 2 x 2 x 2 cm
Salt
Peber
½ spsk olie, fx rapsolie
1 bagekartoffel, ca. 250 g
2-3 fed hvidløg
2 citroner
Frisk timian
Bagepapir
Salat
Salat
1-2 stængler bladselleri
1 skalotteløg
½ spsk olie, fx rapsolie
Sådan gør du
Papillotte
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Skær kartoflerne i tern på 1 x 1 x 1 cm og kog dem i letsaltet vand i 5-10 minutter.
- Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre.
- Dup kødet tørt med køkkenrulle.
- Krydr med salt og peber.
- Varm halvdelen af olien på en pande ved god varme.
- Brun kødet på alle sider i ca. 2 minutter.
- Tag kødet op på en tallerken.
- Varm resten af olien på panden og rist kartoflerne i ca. 10 minutter til de er gyldne.
- Tilsæt finthakket hvidløg og 1 spsk citronsaft, når der er 1-2 minutter tilbage af stegetiden.
- Læg to stykker bagepapir på ca. 60x35 cm dobbelt.
- Læg kartoffeltern, en lille håndfuld timianblade, minuttern og 2 skiver citron på midten af hvert stykke bagepapir.

- Fold bagepapiret hen over fyldet. Fold kanten ind hele vejen rundt om fyldet til en lukket pakke. Bag pakkerne i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.

Salat
- Bland salat, bladselleri i papirtynde skiver og finthakket skalotteløg.
- Rør en dressing af olie, 1 tsk citronsaft og salt.
- Hæld dressingen over salaten.
Tips
Pakkerne kan gøres klar nogle timer i forvejen og gemmes i køleskab. Beregn da 15-20 minutter i ovnen.
Energifordeling
Nu hedder det minuttern fra gris. Tidligere hed udskæringen skinketern fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 380 g af retten):
Energi: 1419 kJ (338 kcal)
protein: 30 g
kulhydrat: 30 g
kostfibre: 4 g
fedt: 10 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 375 kJ (89 kcal)
protein: 8 g
kulhydrat: 8 g
kostfibre: 1 g
fedt: 3 g