Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
2 personer
Papillotte
250 g minuttern, 2 x 2 x 2 cm
salt og peber
½ spsk olie
1 bagekartoffel, ca. 250 g
2-3 fed hvidløg
2 citroner
frisk timian
bagepapir
Salat
salat
1-2 stængler bladselleri
1 skalotteløg
½ spsk olie
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200 grader.
Skær kartoflerne i tern på 1 x 1 x 1 cm og kog dem i letsaltet vand i 5-10 minutter. Hæld vandet fra og damp kartoflerne tørre.
Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm halvdelen af olien på en pande ved god varme. Brun kødet på alle sider i ca. 2 minutter. Tag kødet op på en tallerken.
Varm resten af olien på panden og rist kartoflerne i ca. 10 minutter til de er gyldne. Tilsæt finthakket hvidløg og 1 spsk citronsaft, når der er 1-2 minutter tilbage af stegetiden.
Læg to stykker bagepapir på ca. 60x35 cm dobbelt. Læg kartoffeltern, en lille håndfuld timianblade, minuttern og 2 skiver citron på midten af hvert stykke bagepapir.
Fold bagepapiret hen over fyldet. Fold kanten ind hele vejen rundt om fyldet til en lukket pakke. Bag pakkerne i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.
Bland salat, bladselleri i papirtynde skiver og finthakket skalotteløg. Rør en dressing af olie, 1 tsk citronsaft og salt. Hæld dressingen over salaten.
Tips
Pakkerne kan gøres klar nogle timer i forvejen og gemmes i køleskab. Beregn da 15-20 minutter i ovnen.
Energifordeling
Nu hedder det minuttern fra gris. Tidligere hed udskæringen skinketern fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 380 g af retten):
Energi: 1419 kJ (338 kcal)
protein: 30 g
kulhydrat: 30 g
kostfibre: 4 g
fedt: 10 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 375 kJ (89 kcal)
protein: 8 g
kulhydrat: 8 g
kostfibre: 1 g
fedt: 3 g