Det skal du bruge
(8-10 personer):
3 dl fløde
100 g mascarpone
vaniljekorn fra ½ stang
100 g hvid chokolade, hakket
2-3 spsk citronsaft
2 blade husblas
3 blodappelsiner
1 bakke hindbær
2 håndfulde røde druer
8 makroner
revet skal fra en citron
Sådan gør du
Varm fløden langsomt op og rør samtidig mascarponen i sammen med vaniljekorn. Kom chokoladen i og den smelte. Smag til med citronsaft lidt ad gangen. Udblød husblas i vand i ca. 5 minutter. Når fløden er tæt på at koge, kom husblas i og lad det smelte. Rør rundt.
Hæld på glas og sæt koldt i mindst 4 timer.
Umiddelbart før servering: Skær appelsin i mindre stykker og kom oven på pannacottaen sammen med hindbær og vindruer. Mas makroner og bland med revet citronskal. Drys over glassene.