Pandekager med kødfyld

Pandekager med kødfyld

Af Bente Nissen Lundsgaard | Hele året | For nybegyndere, Frokost, Hovedretter, Buffet | Fest, Gæster, Hverdag, Jul, Weekend


Pandekager med kødfyld

Tilberedningstid

Ca. 1½ time

Det skal du bruge

På buffet til 10 børn - eller middag til 6 personer

Pandekagedej
3 æg
2½ dl hvedemel
knap 1 dl durummel
¼ tsk salt
5 dl mælk
25 g smør

Kødfyld
500 g hakket svinekød
1 gulerod
1 løg
1 spsk olie
5 bløde, tørrede abrikoser
3 dl tomatpuré
2 dl bouillon
1 fed hvidløg
½ tsk stødt
spidskommen
2 tsk oregano
salt og peber

Tilbehør
4 gulerødder
2 peberfrugter
lidt salat
2 dl oliven

Tilbehør

3 dl cremefraiche 9%
200 g revet mild ost

Sådan gør du

Pandekagedej
1. Kom æg, hvedemel, durummel, salt og halvdelen af mælken i en skål. Rør det sammen.
2. Tilsæt resten af mælken. Stil dejen i køleskab i 30 minutter.
3. Smelt smørret på en pande, uden at det bruner. Rør det i dejen.
4. Steg 16 små pandekager. Bag dem uden fedtstof, da der er smør i dejen.

Kødfyld
1. Skræl guleroden. Skær den i små tern.
2. Pil løget. Hak det i små tern.
3. Kom olie i en gryde. Varm olien op.
4. Svits gulerødder, løg og kød i gryden til kødet skifter farve.
5. Skær abrikoserne i små tern.
6. Tilsæt tomatpuré, abrikoser, bouillon, presset hvidløg, spidskommen og oregano.
7. Kog det sammen i ca. 20 minutter uden låg, det skal være ret tyktflydende.
8. Smag til med salt og peber.

Servering
1. Skyl og skræl gulerødderne. Skær dem i stave.
2. Skyl og rens peberfrugterne. Skær dem i stave.
3. Skyl salaten. Skær eller riv den i mindre stykker.
4. Fyld pandekagerne med kødfyld, cremefraiche og revet ost.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Retten med 6% fedt i det hakkede kød
Protein 26%
Kulhydrat 34%
Fedt 40%
Buffet 1615 kJ - 385 kcal
Middag 2695 kJ - 640 kcal

Retten med 10% fedt i det hakkede kød
Protein 24%
Kulhydrat 33%
Fedt 43%
Buffet 1690 kJ - 400 kcal
Middag 2820 kJ - 670 kcal