Orientalske kødruller af skinkeinderlår med løse ris

Orientalske kødruller af skinkeinderlår med løse ris

Af Hanne Birkum Petersen og Kirsten Marie Pedersen | Hele året | For nybegyndere, Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

Ca. 1 time

Det skal du bruge

4 personer

Kødruller
4 skinkeschnitzler af inderlår, 1 cm tykke, a ca. 125 g
salt og peber
1 chili, rød eller grøn
1 fed hvidløg
20 g smør
1 løg
¼ tsk anis
2 spsk sojasauce

Løse ris
3 dl ris

Salat 
1 rød peberfrugt
½ agurk
6 ringe ananas
½ dl rosiner

Sådan gør du

Sådan skal du gøre:

  1. Skær hver schnitzel i to stykker på tværs. Læg eventuelt en frostpose over kødet og bank det ud med en kødhammer.
  2. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Drys det med salt og peber
  3. Skyl chilien og tag kernerne ud og hak den fint.
  4. Pil og pres hvidløget. Blad chili og hvidløg i en lille skål.
  5. Fordel blandingen på skinkeschnitzlerne. Rul hver skive sammen og luk med en kødnål.
  6. Kom smør på en pande. Smelt det ved god varme, det skal bruse af og blive lysebrun.
  7. Brun rullerne på alle sider.
  8. Pil og hak løget og kom det i panden. 
  9. Drys anis over kødrullerne. Hæld sojasauce og 2 dl vand i panden. Læg låg på og steg i 8 minutter. 
  10. Vend kødrullerne og steg i 8 minutter.
  11. Smag retten til med salt og peber.

Løse ris

  1.  Kog risene efter anvisning på emballagen.

Salat

  1. Skyl og rens peberfrugten og skær den i terninger.
  2. Skyl agurken og skær den i terninger.
  3. Skær ananasringene i små stykker.
  4. Bland peberfrugt, agurk og ananas i en skål og drys rosiner over.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 29%
Kulhydrat 55%
Fedt 16%
2265 kJ - 540 kcal