Oksesteg med braiseret julesalat

Oksesteg med braiseret julesalat

Af Thomas Castberg | Vinter | Hovedretter | Gæster, Weekend, Slankeretter


Oksesteg med braiseret julesalat

Tilberedningstid

Ca. 2½ time

Det skal du bruge

6 personer

1 kg oksebov eller -klump
Salt og peber
2 tsk stegeolie

300 g skalotteløg
3 julesalat
0,7 l mørk øl
3 laurbærblade
10 peberkorn
1 dl æbleeddike eller anden frugteddike
2 spsk sukker
300 g små, modne blommer eller kirsebær

300 g jordskokker

Dressing:
1 spsk koldpresset rapsolie
½ tsk salt
1 spsk honning
2 spsk æbleeddike

Pynt:
½ bundt persille, gerne bredbladet

Sådan gør du

Dup kødet tørt med køkkenrulle, krydr med salt og peber.
Varm olie i en tykbundet gryde ved høj varme. Brun stegen godt på alle sider 6-8 minutter i alt.

Pil skalotteløgene.

Tag stegen op, og kom skalotteløg og hele julesalat i gryden.
Læg kødet i igen, og tilsæt øl, laurbærblade, peberkorn, eddike, sukker og 1-2 tsk salt i gryden.
Sørg for at kødet er næsten dækket, læg låg på, og lad det simre i 2 timer.
Kom de hele blommer eller kirsebær i gryden i de sidste 5 minutter.

Læg jordskokkerne i koldt vand, og lad dem stå i 20 minutter.
Skrub dem godt, så der ikke sidder noget jord tilbage.
Skær jordskokkerne i bittesmå tern på 0,5 x 0,5 mm og læg dem i koldt vand, gerne med en isterning eller to.

Når kødet er så mørt, at det kan tygges med øjenbrynene, er det klart.
Hvis der stadig er meget væde tilbage i gryden, tages kødet op og væden koges ind ved kraftig varme uden lå til ca. 3 dl.

Hæld jordskokkerne i en sigte, og lad vandet dryppe fra.
Bland rapsolie, salt, honning og æbleeddike og vend jordskokkerne heri.
Skyl og hak persillen og server som på billedet.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 37%
Kulhydrat 30%
Fedt 25% 
1650 kJ - 395 kcal