Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
8 gode pølser
1 squash, 300 g
250 g champignon
1 tsk olie
800 g små kartofler
3-4 løg, 350 g
1 tsk olie
3 dl æblemost
4 spsk grov sennep
1 dl madlavningsfløde 8 %
1 spsk hindbæreddike eller anden frugteddike
½ spsk honning
1 spsk olie
300 g sprøde blandede salatblade
125 g hindbær
1 bundt mynte
1 tsk frisk kværnet peber
Sådan gør du
Skyl squash og skær den i 2 cm tykke skiver.
Varm olie på en pande ved god varme og steg squash i 8-10 minutter
Rens champignonerne og skær dem i skiver. Steg dem med på panden de sidste par minutter.
Tag squash og champignoner af panden.
Kog kartoflerne i letsaltet vand. Hæld vandet fra når de er færdige og hold dem lune.
Pil løg og skær dem i tynde både.
Varm olie på en pande ved middel varme og steg løgene 6-7 minutter, de skal være bløde ikke brune.
Tilsæt æblemost, sennep og fløde. Kog op og lad det koge i 2-3 minutter. Smag til med salt og peber og vend kartoflerne i.
Læg pølserne på en anden pande uden fedtstof og lad dem stege langsomt ved svag varme.
Vend eddike, honning og olie sammen og tilsæt evt. lidt salt.
Skyl salat, hindbær, mynte og bland med de afkølede champignoner og squash.
Hæld dressingen over og vend rundt.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein 15 %
Kulhydrat 38 %
Fedt 47 %
2355 kJ – 560 kcal
Hvis man spiser en bøf af oksefilet til sennepskartoflerne:
Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein 27 %
Kulhydrat 49 %
Fedt 24 %
2355 kJ – 560 kcal