Tilberedningstid
Ca. 1½ time, heraf arbejdstid ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4-6 personer
2,5 kg oksehøjreb uden ben
Salt og peber
Kartoffelsalat:
1 kg små kartofler
10 g smør
3-4 cm peberrod
100 g syltede agurker
1 dl skyr eller yoghurt naturel
2 dl bouillon (grønsags eller kylling)
1 bundt persille eller dild/purløg/kørvel
500 g rosenkål
150 g bacon
Sådan gør du
Rids fedtet på stegen i tern, eller bed slagteren om at gøre det. Krydr med salt og peber.
Læg stegen i et ovnfast fad og sæt et stegetermometer i stegen, så spidsen af føleren sidder midt i stegen.
Tænd ovnen på 150 grader og sæt fadet ind. Steg til centrumtemperaturen er 58-60 grader, så er stegen rosa indeni. Det tager 75-90 minutter alt efter, hvor tyk stegen er.
Kog og pil kartoflerne. Lad dem køle af og halver de største.
Riv peberroden fint.
Hak de syltede agurker fint.
Varm smør i en gryde ved god varme - det skal ikke blive brunt.
Kom kartofler, peberrod og syltede agurker i og sauter det et par minutter.
Tilsæt bouillon og skyr/yoghurt og lad et koge ind til det tykner.
Smag til med salt og peber.
Hak persille eller andet grønt og vend det i til sidst.
Skær roden af rosenkålene og pil de yderste blade af. Halver dem.
Skær bacon i tern på 1x1 cm.
Læg bacon på en kold pande. Tænd og steg bacon sprødt ved god varme.
Tilsæt rosenkål og steg i 5 minutter
Smag til med salt og peber.
Server som på billedet.
Der er beregnet 125 g kød pr. person. Resten kan anvendes fx i denne sandwich:
Sandwich med ristet kalvespidsbryst og selleri-remoulade
Energifordeling
Energifordeling og – indhold pr. person:
Protein: 24%
Kulhydrat: 26%
Fedt: 50%
2500 kJ - 600 kcal