Oksebryst i lage på rugbrød med løg, kapers og peberrod

Oksebryst i lage på rugbrød med løg, kapers og peberrod

Af Nanna Simonsen | Vinter | Frokost | Weekend, Fest, Gæster


Oksebryst i lage på rugbrød med løg, kapers og peberrod

Tilberedningstid

Ca. 2 timer + trækketid 2 timer

Det skal du bruge

6 personer

Ca. 1½ kg oksespidsbryst uden ben, se tip
4 små gulerødder, 300 g
1 knoldselleri, 500 g
1 stor porre, 200 g
1 stort løg
1 krydderbuket af: 1 kvist timian, 1 laurbærblad, 6 persillestilke og toppen af porren
2 nelliker
1 spsk salt
2 tsk sukker
8-10 peberkorn

Lage:
1 lille løg
3 ¼ dl eddike, almindelig lagereddike
1½ dl sukker
1 laurbærblad
5-7 knuste allehånde frø eller 3 hele nelliker
¼ tsk hele sennepsfrø
¼ tsk kværnet peber
1 spsk salt

Tilbehør

2 rødløg, 175 g
6 tykke skiver godt rugbrød, 300 g
1 dl friskrevet peberrod
1 dl kapers

Sådan gør du

Gør alle grøntsagerne i stand. Gem den grønne porretop og lad løget være helt.
Skær resten af grønsagerne i grove stykker.
Sæt kødet over i så meget koldt vand at det dækker. Bring det langsomt i kog og skum grundigt.
Bind urterne sammen med bomuldsgarn og stik nellikerne i løget.
Kom løg, krydderbuket, ¼ af gulerod og selleri, salt, sukker og peberkorn i gryden og lad kødet pochere (dvs. koge meget blidt) i ca. 2½ time, til kødet er helt mørt.
Læg de andre istandgjorte grøntsager i køleskabet i en plastikpose imens.
Tag kødet op og si suppen.
Kog grøntsagerne fra køleskabet 5-6 minutter suppen, tag dem op og læg dem sammen med kødet.
Skum suppen for fedt og brug den fx til rødbedesuppe.
Skær løget i små tern og kog det ved svag varme sammen med resten af ingredienserne og 1 dl vand 4-5 minutter.
Skær alt synligt fedt af kødet, og skær kødet i 1 cm tykke skiver.
Pil rødløg og skær dem i tynde både.
Læg kødskiver og grøntsager lagvis med rødløg i et dybt fad, og hæld den varme lage over.
Lad kød og grøntsager trække i lagen mindst et par timer.
Anret kød og grøntsager på rugbrød og server med friskrevet peberrod og kapers.

Tips

Retten kan også laves med sprængt oksebryst: Drys kødet med 5 spsk salt og ¾ spsk sukker og læg det i en frysepose i køleskabet i 24 timer. Vend kødet flere gange undervejs i den lage der dannes omkring det.
Brug suppen og halvdelen af kødet til rødbedesuppe.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein: 20%
Kulhydrat: 48%
Fedt: 32%
1990 kJ - 476 kcal