Tilberedningstid
ca. 2½ time
Det skal du bruge
4 personer
1,2 -1,5 kg nakkefilet fra gris
salt og peber
¼ rødkål
2 æbler, fx cox orange
12 svesker
12 tørrede abrikoser
2 laurbærblade
2 dl rødvin
½ dl ahornsirup
4 spsk ribsgelé
Tilbehør
800 g kartofler
250 g rosenkål
Sådan gør du
Nakkefilet, rødkål, æbler, svesker og abrikoser
Krydr kødet med salt og peber. Fintsnit rødkål. Skræl æbler og skær dem i tynde både. Bland rødkål, æbler, svesker, abrikoser, laurbærblade, salt og peber og læg det i bunden af en form, fx en rugbrøds- eller sandkageform. Læg kødet ovenpå. Hæld rødvin ved. Stil det midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader og steg i 1 time.
Hæld ahornsirup ud over kødet og sæt det i ovnen igen i ca. 1 time til kødet er gennemstegt og rødkålen er mør. Bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen være 80 grader. Skær kødet i skiver ved servering.
Smag kål og frugter til med ribsgelé, salt og peber.
Kog kartoflerne.
Pil yderbladene af rosenkålen og kog dem et øjeblik i letsaltet vand.
Tips
- Hvis der er meget væske, kan det jævnes til sauce med majsstivelse.
- Hvis al væsken fordamper tilsættes mere rødvin eller vand.
Energifordeling
Nu hedder udskæringen nakkefilet fra gris. Før hed det nakkefilet fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 910 g af retten):
Energi: 4928 kJ (1178 kcal)
Protein: 77 g
Kulhydrat: 98 g
Kostfibre: 12 g
Fedt: 47 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 542 kJ (130 kcal)
Protein: 8 g
Kulhydrat: 11 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 5 g