Tilberedningstid
Ca. 2 timer
Det skal du bruge
6 personer
1,5 kg nakkefilet
Kødsnor
Salt
Peber
Honningglaserede rødbeder
500 g rødbeder
1 dl hyldeblomsteddike eller anden frugteddike
1-2 spsk honning
1-2 tsk flydende fond/bouillon
1 tsk olie, fx rapsolie
Grønkålspuré
650 g friske grønkålsblade eller 450 g frosne, hakkede
2 skiver toastbrød
3-4 dl piskefløde
1 citron
1 muskatnød
Tilbehør
1,2 kg kartofler
Sådan gør du
Kødet
- Snør kødet. Dup det tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
- Læg det i en lille bradepande og sæt den midt i en kold ovn.
- Tænd ovnen på 180 grader, og lad nakkefileten stå ca. 2 timer, til den er gennemstegt.
- Bruges stegetermometer, skal centrumtemperaturen være 80 grader.
Honningglaserede rødbeder
- Kog rødbederne i letsaltet vand, til de er møre, ca. 45 minutter.
- Hæld vandet fra og skyl dem i koldt vand.
- Gnub skindet af og skær rødbederne i skiver.
- Kog eddiken med honning og ½ dl vand. Kog det ind til det karamelliserer og bliver sirupsagtigt.
- Tilsæt fond/bouillon og olie, og vend rødbederne i.
- Tag de varme rødbeder op, kog lagen ind, og hæld den over rødbederne.
- Smag til med salt.
- Pynt med fintklippet purløg.
Tilbehør
- Kog kartoflerne.
Grønkålspuré
- Pluk grønkålsbladene fra stokken og fjern de groveste ribber.
- Kog bladene i 10 minutter, tag dem op i en si og tryk vandet af.
- Hak kål og brød fint med en kniv, evt. gennem en kødhakker.
- Kog fløden ind til halv mængde.
- Kom kål og brød i gryden og varm det igennem.
- Smag til med salt, peber, citronsaft og revet muskatnød.
Tips
- Honningglaserede rødbeder kan serveres kolde eller varme.
Energifordeling
Nu hedder det nakkefilet fra gris. Før hed udskæringen nakkefilet fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 760 g af retten):
Energi: 4168 kJ (996 kcal)
Protein: 57 g
Kulhydrat: 60 g
Kostfibre: 12 g
Fedt: 56 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 551 kJ (132 kcal)
Protein: 8 g
Kulhydrat: 8 g
Kostfibre: 2 g
Fedt: 7 g