Nakkefilet med gremolata

Saftig grydestegt nakkefilet med gremolata. Serveres i tynde skiver med kogte kartofler, grønne bønner drysset med finthakkede radiser og aromatisk sauce.

Af Inge Lotz | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

Ca. 1 time

Det skal du bruge

2 personer

1 nakkefilet, ca. 400 g
½ spsk olie
1 skalotteløg
3-4 tomater 
1 tsk tørret basilikum eller 1 spsk frisk
1 dl bouillon
Salt
Peber 

Gremolata
Ca. ½ bundt persille
1 lille fed hvidløg
½ citron

Tilbehør

  • 150 g grønne bønner drysset med 6 finthakkede radiser.
  • 500 g kartofler

 

Sådan gør du

Kødet

  1. Hak skalotteløget fint og skær tomaterne i både.
  2. Dup nakkefileten tør med køkkenrulle.
  3. Krydr med salt og peber.
  4. Brun kødet i olien på alle sider ved god varme i en lille gryde.
  5. Tag den op og kom skalotteløg, tomater og basilikum i gryden.
  6. Lad det dampe i et par minutter ved svag varme under omrøring.
  7. Læg kødet tilbage i gryden.
  8. Tilsæt bouillon.
  9. Steg kødet ved svag varme i 40-50 minutter under låg. Vend det efter 20 minutter.
  10. Bruges et stegetermometer er kødet færdigt, når centrumtemperaturen viser 80 grader.
  11. Tag kødet op af gryden.
  12. Stil saucen til side. 

Gremolata

  1. Tilbered gremolata, mens kødet steger.
  2. Hak persille og hvidløg fint.
  3. Bland det med revet citronskal og stil det til side.

Sauce

  1. Pres saucen fra kødet gennem en sigte.
  2. Smag til med salt og peber.

Tilbehør

  1. Kog kartoflerne
  2. Kog bønnerne

Drys gremolata på kødet. Skær kødet i tynde skiver og servér med sauce og tilbehør. 

Energifordeling

Nu hedder det nakkefilet fra gris. Tidligere hed udskæringen nakkefilet fra svin.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 790 g af retten): 

Energi: 2795 kJ (666 kcal)

protein: 44 g

kulhydrat: 51 g

kostfibre: 10 g

fedt: 30 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 354 kJ (84 kcal)

protein: 6 g

kulhydrat: 6 g

kostfibre: 1 g

fedt: 4 g