Mormorboller med rosiner og kanel trin-for-trin

Mormorboller med rosiner og kanel trin-for-trin

Af madskoler.dk | Hele året | Brød og boller | Weekend


Mormorboller med rosiner og kanel trin-for-trin

Tilberedningstid

Ca. 2 x 45 minutter til hævning + 15 minutter til bagning

Det skal du bruge

20 boller

Boller
25 g smør
3 dl vand
½ liter kærnemælk
1 pakke gær, 50 g
1 usprøjtet citron
2 tsk salt
1 spsk sukker
1 spsk kanel
2 tsk kardemomme
2 æg (heraf et til pensling)
120 g havregryn
125 g rugmel
2 dl rosiner
750 g hvedemel

Pensling
1 æg

 


Sådan gør du

Boller

  1. Afvej smør og smelt det ved svag varme i en gryde
  2. Hæld vand i en stor skål, smuldr gæren deri og rør gæren ud
  3. Lun kærnemælk i gryden med det smeltede smør – når blandingen er lillefingerlun tilsættes den skålen
  4. Skyl citron og riv det gule af skallen
  5. Tilsæt revet citronskal, salt, sukker, kanel, kardemomme og 1 æg – rør rundt
  6. Tilsæt havregryn og rugmel, rør rundt
  7. Tilsæt 400 g mel og rør dejen glat
  8. Tilsæt rosiner og rør rundt
  9. Tilsæt resten af melet lidt ad gangen, kun nok til, at dejen slipper skål og fingre. Brug gerne en røremaskine – ellers æltes dejen med hænderne
  10. Lad dejen hæve under et rent viskestykke et lunt sted i ca. 45 minutter (til den er ca. dobbelt størrelse)
  11. Læg bagepapir på en bageplade
  12. Rul dejen til en pølse på et meldækket bord
  13. Skær pølsen i 20 stykker og form dem til boller
  14. Læg bollerne på bagepladen og tryk de rosiner man kan se lidt ind i dejen
  15. Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse i ca. 45 minutter

Pensling og bagning

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft
  2. Slå æg ud i en kop og pisk det sammen med en gaffel
  3. Pensl boller med sammenpisket æg
  4. Bag boller i 12-15 minutter i midten af ovnen
  5. Bollerne er færdige, når de lyder hule, når du banker på dem

 

Tips

  • Gæren mister sin evne til at hæve, hvis den bliver blandet med væske, der er for varm. Man siger derfor, at væsken skal være ‘fingervarm’ eller lunken.
  • Man kan også pensle brød med mælk i stedet for med æg. Det er proteinet i æg/mælk, der er med til at give den flotte brune skorpe, der dannes under bagningen.

Energifordeling

Ingen beregning