Tilberedningstid
Ca. 45 minutter og 15 minutter til at lave dukkah
Det skal du bruge
12 personer til buffet eller frokostbord eller 6 personer til middag
Dukkah
75 g hasselnødder eller mandler
2 spsk sesamfrø
3 spsk korianderfrø
1 spsk hel spidskommen
1 spsk grønne eller sorte peberkorn
1 tsk fennikelfrø
2 spsk solsikkekerner
1 tsk flagesalt
1 tsk paprika
Yoghurt med citronskal
2½ dl græsk yoghurt, 0,1% fedt
Citronskal fra citronerne der bruges i de øvrige dele af opskriften.
Bulgursalat med tørret frugt
3 dl bulgur
75 g tørrede abrikoser
75 g tørrede tranebær
1-2 citroner
2 spsk olie
1 fed hvidløg
3 forårsløg
1 bundt persille
1 potte mynte
Mørbrad
1-2 afpudsede grisemørbrad, ca. 600 g
75 g dukkah – se opskrift
2 spsk honning
½-1 citron
2 spsk olie
Sådan gør du
Dukkah
- Rist hasselnødderne på en tør pande til skallerne begynder at falde af og hæld dem ud på et viskestykke.
- Gnid de løse skaller af.
- Rist sesamfrøene gyldne på panden og hæld dem i en skål.
- Rist korianderfrø ½ minut.
- Tilsæt spidskommen, peberkorn og fennikelfrø og rist det hele ca. 1 minut til det ”springer”.
- Hæld krydderierne i en morter eller kværn og knus dem.
- Hak nødderne groft i en foodprocessor og tilsæt sesam- og solsikkefrø.
- Kør et øjeblik med puls-knappen og bland dem med krydderier, salt og paprika.
- Opbevar i et glas med tætsluttende låg.
Yoghurt med citronskal
- Rør yoghurt sammen med 1-2 tsk fintrevet citronskal.
- Smag til med salt og peber.
- Stil det i køleskabet til servering.
Bulgursalat med tørret frugt
- Kog 5 dl vand i en gryde og tilsæt bulgur og hakkede abrikoser samt tranebær. Rør rundt. Læg låg på og stil gryden til side i ca. 20 minutter.
- Løsn bulguren med en gaffel og lad den køle af.
- Pisk 5-6 spsk citronsaft, olie, knust hvidløg, salt og peber sammen og vend det i den afkølede bulgur sammen med fintsnittede forårsløg og hakket persille- og mynteblade.
Mørbrad
- Afpuds mørbraden for sener og evt. fedt.
- Skær den ud i 12 lige store bøffer og bank dem evt. let med en kødhammer.
- Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr bøfferne med salt og peber,
- Rør dukkah sammen med honning, 2 spsk citronsaft og 1 spsk olie. Vend bøfferne i marinaden. Lad dem trække 10-15 minutter.
- Kom 1 spsk olie på en pande ved middel varme og steg de marinerede bøffer ca. 4 minutter på hver side. Pas på med varmen, for ”paneringen” bliver nem sort.
- Tag bøfferne af panden og læg dem på et fad.
- Hæld resten af marineringen på panden, og lad det koge godt igennem i nogle minutter.
- Hæld det over de stegte mørbradbøffer.
- Læg evt. en klat yoghurt med citronskal på hver mørbradbøf eller server yoghurten til.
Tips
- I stedet for mørbradbøffer kan bruges små koteletter uden fedtkant eller halve schnitzler.
- Magert kød er mest mørt og saftigt, hvis det steges rosa.
Energifordeling
Nu hedder udskæringen mørbrad fra gris. Før hed det svinemørbrad fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 399 g af retten):
Energi: 2564 kJ (613 kcal)
Protein: 35 g
Kulhydrat: 58 g
Kostfibre: 10 g
Fedt: 24 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 643 kJ (154 kcal)
Protein: 9 g
Kulhydrat: 15 g
Kostfibre: 3 g
Fedt: 6 g