Mørbrad Royal med serrano og bønner vinaigrette

Velsmagende, mager Mørbrad Royal med serranoskinke, råstegte kartofler og bønner vinaigrette.

Af Pernille Bækgaard | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Mørbrad Royal med serrano og bønner vinaigrette

Tilberedningstid

Ca. 45 minutter

Det skal du bruge

2 personer

1 Mørbrad Royal, ca. 250 g eller en lille afpudset grisemørbrad, ca. 300 g 
Salt
Peber
½ spsk olie, fx rapsolie

Bønner Vinaigrette
2 tynde skiver lufttørret skinke, fx serrano eller parmaskinke
200 g grønne bønner
2 spsk sherry vineddike eller rødvinseddike
2 spsk olivenolie
1 æg
2 skalotteløg
Persille 
Dild 

Kartoffeltern
2 bagekartofler
1 spsk olie, fx rapsolie

Sådan gør du

Bønner vinaigrette

  1. Kog ægget hårdkogt. 

Kartoffeltern

  1. Skræl kartofler og skær dem i tern på 1x1x1 cm.
  2. Varm olien på en pande tilsæt kartoffeltern og vend jævnligt.
  3. Stegetid 15-20 minutter. Drys med salt og peber. 

Kødet

  1. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. 
  2. Varm olien på en mindre pande ved god varme og brun kødet på alle sider 1-2 minutter i alt.
  3. Skru ned til middel varme og steg kødet, ca. 15 minutter i alt.
  4. Ved servering skær kødet i 2-4 tykke skiver.
  5. Steg skinkeskiverne på panden til de bliver sprøde.

Bønner vinaigrette, fortsat

  1. Kog bønnerne i en gryde med letsaltet vand i 4-5 minutter.
  2. Hæld vandet fra og afkøl dem evt. i koldt vand.
  3. Hæld vandet fra.
  4. Rør eddike og olie sammen og smag til med salt og peber.
  5. Hak det hårdkogte æg og vend det med finthakket løg, olie/eddikeblanding, fintklippet persille og dild.
  6. Hæld blandingen over bønnerne. 

Tips

  • En almindelig grisemørbrad kan bruges. Bimørbraden skæres af. Grisemørbraden afpudses helt for sener, hinder og fedt, og fraskæres 9 cm fra mørbradspidsen og 7 cm fra mørbradhovedet. Stykket er nu lige tykt over det hele og dermed fås den bedste kulinariske kvalitet efter stegningen. Stykket kaldes Mørbrad Royal.
  • Skinken kan erstattes af bacon.
  • Bønnerne hældes i koldt vand efter kogningen, for at stoppe kogningen, så de bliver netop kogte - men stadig med "bid".

Energifordeling

Nu hedder det grisemørbrad. Tidligere hed udskæringen svinemørbrad.

Nu hedder det Filet Royal fra gris. Tidligere hed udskæringen Filet Royal fra svin.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 555 g af retten): 

Energi: 2812 kJ (670 kcal)

protein: 47 g

kulhydrat: 40 g

kostfibre: 7 g

fedt: 34 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 506 kJ (121 kcal)

protein: 9 g

kulhydrat: 7 g

kostfibre: 1 g

fedt: 6 g