Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
Grillspyd
500 g minuttern, ca. 2x2x2 cm
8 træspyd
1 citron, usprøjtet
Salt og peber
Hummus
1 fed hvidløg
1 dåse kogte kikærter
1 tsk honning, fx akaciehonning
½ tsk spidskommen
1 spsk olie, fx olivenolie
Evt. ½ tsk tørret chili
Grillet peberfrugt
2 røde peberfrugter
½ bundt estragon
1 tsk olie
30 g feta
Tilbehør
150 g brød, gerne fuldkorn
Sådan gør du
Læg træspyd i vand, så de ikke brænder, når de skal på grillen.
Skyl citron og pres saften. Skyl og hak lidt af estragonen til de grillede peberfrugter. Vend kødet med en spsk citronsaft (gem resten) og hakket estragon i en skål. Krydr med salt og peber og lad kødet marinere.
Pil hvidløg. Dræn de kogte kikærter for væde – gem lidt af væden. Blend kikærter med hvidløg, 1 spsk citronsaft, honning, spidskommen og olie. Justér konsistensen med lidt af væden fra kikærterne og blend til en glat humus. Smag til med salt og peber og evt. lidt tørret chili.
Skyl peberfrugt og halvér. Fjern kerner og skær i grove stykker. Grill peberfrugter til de bliver bløde og tager farve, ca. 3-4 minutter på hver side. Skyl og hak estragon. Vend de grillede peberfrugter med det sidste citronsaft, olie, salt, peber og hakket estragon. Smuldr feta over.
Sæt kødet på spyd. Grill spyd i 3-4 min. på hver side, cirka 10 minutter i alt.
Lun brødet på grillen.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 33%
Kulhydrat 37%
Fedt 30%
1980 kJ – 480 kcal