Tilberedningstid
-
Det skal du bruge
4 stk
Dej:
10 g gær
1 dl vand
½ tsk salt
2-4 dl pizzamel (blanding af durum og hvede)
½ tsk olivenolie
Fyld:
ca. 8 nye kartofler
2 spsk olivenolie
1 spsk groft salt
friskkværnet peber
½ bundter klippet purløg
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet, tilsæt salt og dernæst melet lidt efter lidt, og ælt så, til dejen er glat, med lidt olie. Hæver køligt i 2-3 timer eller lunt i 30 min.
Slå dejen ned, del i 4 dele, og rul ud til cirkler, der lægges på bagepapir på bageplade.
Skrub kartoflerne, skær dem i tynde skiver og læg dem på pizzaerne i spiralformet taglægning. Dryp med olie, salt og peber.
Bag midt i ovnen ved 250 grader i 15 min., og drys med purløg bagefter.
Pakkes efter afkøling i pvc-fri plastfilm og gives med i madpakken sammen med et godt udvalg af grønt og frugt (se evt. opskrift på Forslag til salat- og frugtboks).
Energifordeling
Energifordeling og -indhold
Energiindhold i hele opskriften 5802 kJ (1392 kcal)
Protein 10%
Kulhydrat 70%
Fedt 17%
Energiindhold i én minipizza 1451 kJ (348 kcal)
Protein 10%
Kulhydrat 70%
Fedt 17%