Mignon med grillede champignon

Skøn, farverig ret med magert kød og lækre grøntsager.

Af Nikolaj Kirk | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Skinkemignon med grillede champignon

Tilberedningstid

Ca. 45 minutter

Det skal du bruge

2 personer

1 grisemignon, ca. 350 g 
salt og peber 
2 tsk olie eller 1 spsk smør 
1 spsk frisk timian eller 1 tsk tørret 
1 fed hvidløg 
2 laurbærblade 
1 løg 
2½ spsk rødvinseddike 
1 dl rødvin 
evt. saucejævner 

Grillede champignon  
1 rød peberfrugt 
250 g champignon 
1 spsk olie 
1 fed hvidløg 
persille, helst bredbladet 

Råstegte kartofler 
500 g kartofler, ikke for store 
½ spsk olie 

Sådan gør du

Vask kartoflerne godt, skær dem igennem på langs og vend dem i olie. Læg dem på bagepapir og drys med salt. Sæt dem i en kold ovn. Tænd ovnen på 160 grader og steg til kartoflerne er møre. Skru temperaturen op til 200 grader, når kødet tages ud af ovnen. 

Dup mignonen tør med køkkenrulle, krydr med salt og peber. Lad olien blive varm på en pande ved god varme. Brun hurtigt kødet på alle sider, 1-2 minutter i alt. Læg mignonen i et ovnfast fad med høje kanter. Krydr kødet med hakket timian, knust hvidløg og knuste laurbærblade. 

Kom finthakket løg på panden. Tilsæt rødvinseddike og rødvin. Kog det ind til halv mængde og hæld det i fadet med mignonen. Tilsæt ½-1 dl vand afhængig af, hvor meget sauce man ønsker. 

Stil fadet i ovnen sammen med kartoflerne og lad det stege ved 160 grader i 30-35 minutter. Bruges et stegetermometer, skal centrumtemperaturen være 6570 grader. Ved 65 grader er kødet let rosa og ved 70 grader gennemstegt. Tag mignonen ud af ovnen. Skær kødet i tynde skiver ved servering. Skyen sies, smages til og jævnes evt. med saucejævner. 

Skær peberfrugten i kvarte. Læg dem med skindsiden nedad på en grillpande eller almindelig pande til skindet er sort. Tag peberfrugterne af panden, lad dem køle lidt og fjern det brændte skind med en kniv. Vend champignon i olie, salt og peber og steg dem lysebrune på en grillpande eller almindelig pande. Bland champignon med peberfrugter skåret i brede strimler knust hvidløg, salt og peber. Vend grofthakket persille i. 

 

Tips

  • Det er vigtigt at koge rødvinen, så syren fordamper. Ellers smager saucen ikke godt. 

Energifordeling

Nu hedder det mignon fra gris. Før hed udskæringen skinkemignon fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 780 g af retten): 

Energi: 2810 kJ (669 kcal)

protein: 44 g

kulhydrat: 61 g

kostfibre: 9 g

fedt: 24 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 359 kJ (86 kcal)

protein: 6 g

kulhydrat: 7 g

kostfibre: 1 g

fedt: 3 g