Mignon fra gris med ærter og sprøde grøntsager

Mignon er en lækker, mager udskæring fra grisen, der minder om en lille mørbrad. Den skal derfor tilberedes nænsomt og må gerne være svagt rosa i midten. Tilberedning og tilbehør er asiatisk inspireret med meget grønt suppleret med kød.

Af voresmad.dk | Forår, Sommer | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

Ca. 40 minutter

Det skal du bruge

4 personer

Mignon
1 mignon fra gris, ca. 350 g
1 tsk salt
peber
15 g smør
2 dl vand
1 spsk sojasauce
1 spsk sovsejævner

Tilbehør
2 dl ris, gerne fuldkorn
1 mellem porre, ca 250 g
2 dl Ingrid ærter
150 g palmekål
1 spsk rapsolie
3 spsk østerssauce
1 fed hvidløg
1 tsk salt

Tilbehør

 

Sådan gør du

Tilbehør

  • Kog fuldkornsris.
  • Kog Ingrid ærterne som anvist på emballagen. 
  • Start på tilberedning af mignon.
  • Snit porrer og palmekål samt pres hvidløg. 
  • Varm olie i en gryde.
  • Steg palmekål og hvidløg gyldent  i 5-7 minutter og tilsæt Ingrid ærter. Steg 2 minutter.
  • Tilsæt østersauce - først 2 skefulde, smag til med den sidste.


Mignon

  • Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber. 
  • Lad smørret blive gyldent i en gryde. 
  • Tilsæt 2 dl vand og soja. 
  • Steg kødet under låg ved svag varme i 10 minutter. 
  • Vend kødet og steg endnu i 10 minutter (i alt 20-25 minutter). Bruges stegetermometer skal centrumtemperaturen være 65 grader. 
  • Vend tilbage til tilberedning af tilbehør.
  • Tag kødet op.
  • Jævn med sovsejævner. 
  • Varm sovsen igennem, og smag den til.
  • Gør tilbehøret færdigt.

Anretning

  • Skær kødet i tynde skiver og anret det ovenpå grøntsagerne og server med fuldkornsris. 
 

Tips

  •  Servér med groft fuldkornsbrød eller fuldkornspasta i stedet for fuldkornsris. 

Energifordeling

Næringsindhold pr. person (ca. 625 g af retten): 
Energi: 2051 kJ (488 kcal)
Protein: 32 g
Kulhydrat: 54 g
Kostfibre: 16 g
Fedt: 13 g


Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 328 kJ (78 kcal)
Protein: 5 g
Kulhydrat: 9 g
Kostfibre: 3 g
Fedt: 2 g