Mexicanske minutkoteletter

De saftige minutkoteletter steges i en blanding af flåede tomater, tabasco, rosiner, oliven, kanel og bouillon. Tilbehør er tortilla-chips med guacamoledip, tørristede mandler og ris.

Af Sigrid Fugl | Forår, Sommer | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

4 personer

4 minutkoteletter uden ben, 2 cm tykke, a ca. 125 g 
salt og peber
1 fed hvidløg
1 løg
½ spsk olie
1 dåse flåede tomater
½ - 1 tsk Tabasco
3/4 dl hvidvin
1 dl rosiner
1 dl fyldte grønne oliven
½ tsk kanel
1 dl hønsebouillon
2 spsk mandler

Guacamole (avocado dip)
2 store modne avocadoer
1 1½ spsk citronsaft
2 tomater
1 lille løg
½ fed hvidløg
1 skive grøn peberfrugt
salt og peber
Tabasco efter smag
Tortilla-chips

Tilbehør

Løse ris af 3 dl ris

 

Sådan gør du

Guacamole
Skræl avocadoerne, og mos dem i en blender sammen med citronsaft, flåede tomater uden kerner, løg, hvidløg, peberfrugt og persille. Tilsæt salt, peber og et stænk Tabasco efter smag.

Minutkoteletter
Dup koteletterne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm fedtstoffet på en pande ved god varme. Brun koteletterne ca. 1 minut på hver side. Tag dem op på en tallerken. Hak løg og hvidløg, og svits dem i sauterpanden i olien. Væden hældes fra de flåede tomater, som hakkes groft. Kom tomaterne, Tabasco, hvidvin, rosiner, oliven, kanel og bouillon i panden og kog det godt igennem. Læg koteletterne tilbage i panden. Skru ned til svag varme, når det koger. Læg låg på, og lad koteletterne stege ca. 3 minutter på hver side, til de er netop gennemstegte. Smag til med salt og peber.

Servér retten med smuttede, tørristede mandler og løse ris.

Tortilla-chips med guacamole serveres til eller som forret.

Energifordeling

Nu hedder det minutkotelet af kam fra gris. Før hed udskæringen svinekotelet af svinekam fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 835 g af retten): 

Energi: 3330 kJ (793 kcal)

protein: 38 g

kulhydrat: 78 g

kostfibre: 12 g

fedt: 34 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 398 kJ (95 kcal)

protein: 5 g

kulhydrat: 9 g

kostfibre: 1 g

fedt: 4 g