Medaljoner med marokkanske krydderier

Lækker krydret anretning med couscoussalat og saftigt grisekød.

Af Grace Biilmann | Hele året, Sommer | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Medaljoner af svinefilet med marokkanske krydderier

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

2 medaljoner af kam fra gris, 2½ cm tykke, a ca. 100 g
1 fed hvidløg
Salt
Peber 
2 tsk olie

Krydderiblanding
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk stødt koriander
½ tsk stødt gurkemeje
½ tsk stødt chili

Sauce
4 tørrede abrikoser
2 appelsiner
1 tsk honning
1 tsk krydderiblanding

Couscous
1 gulerod
250 g friske ærter eller 60 g bælgede
1½ dl bouillon
½ tsk olie, fx sesamolie
1 tsk krydderiblanding
20 g valnødder
1½ dl couscous
Frisk koriander 

Sådan gør du

Kødet

  1. Dup kødet tørt med køkkenrulle.
  2. Skær hvidløget over. Gnid kødet med den overskårne side af hvidløget.
  3. Krydr med salt og peber og stil kødet i køleskab.

Krydderiblanding

  1. Bland krydderierne til en krydderiblanding.

Sauce

  1. Hak abrikoserne fint.
  2. Pres saften af appelsinerne.
  3. Rør abrikoserne sammen med 1½ dl appelsinsaft, honning og 1 tsk krydderiblanding.
  4. Smag til med salt.

Couscous

  1. Riv guleroden groft og bælg ærterne.
  2. Bring bouillon, gulerod, ærter, olie og 1 tsk krydderiblanding i kog i en gryde under låg.
  3. Hak valnødderne groft og tilsæt dem under omrøring sammen med couscoussen.
  4. Tag gryden af varmen og lad blandingen trække under låg i 5 minutter.
  5. Løsn couscousblandingen med en gaffel.
  6. Smag til med salt og peber.

Kødet, fortsat

  1. Varm olien godt op på panden.
  2. Brun medaljonerne 1 minut på hver side.
  3. Skru ned til middel varme og steg dem færdige ca. 2 minutter på hver side.
  4. Tag kødet af panden og aftør panden med køkkenrulle.
  5. Hæld saucen i panden og lad den koge ind til en sirupagtig konsistens.

Anretning

  1. Pynt retten med koriander lige inden servering. 

Tips

Energifordeling

Nu hedder udskæringen medaljoner af kam fra gris. Før hed det medaljoner af filet fra svinekam.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 610 g af retten): 

Energi: 2505 kJ (599 kcal)

Protein: 35 g

Kulhydrat: 72 g

Kostfibre: 11 g

Fedt: 15 g

 

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi: 414 kJ (99 kcal)

Protein: 6 g

Kulhydrat: 12 g

Kostfibre: 2 g

Fedt: 3 g