Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
4 medaljoner af svinefilet, 2½ cm tykke, a ca. 100 g
salt og peber
½-1 spsk olie
Jordskokker, abrikoser og østershatte
500 g jordskokker
100 g tørrede abrikoser
250 g
østershatte
1 løg
1 spsk olie
Sauce
½-1 løg
1 tsk olie
½
spsk dijonsennep
1 spsk frisk estragon eller 1 tsk tørret
1 spsk
hvidvinseddike
2 dl bouillon
½ dl piskefløde
evt. majsstivelse eller
saucejævner
Sådan gør du
Jordskokker, abrikoser og østershatte
Skrub eller skræl jordskokkerne og skær dem i tynde skiver
evt. på råkostmaskine. Skær de tørrede abrikoser i strimler. Skær det nederste
af stokken af østershattene og riv "hatten" i tynde strimler. Skær løget i tynde
strimler.
Varm olien i en sauterpande ved
kraftig varme. Kom løg og jordskokker på panden og steg nogle minutter under
omrøring. Tilsæt abrikoser og østershatte og rist det hele ca. 5 minutter til
jordskokkerne er møre. Krydr med salt og peber.
Medaljoner
Dup
medaljonerne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på
panden ved god varme. Brun kødet 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme
og steg medaljonerne 2 minutter på hver side.
Sauce
Hak løget fint.
Varm olien i en gryde, og svits løget, til det er mørt. Tilsæt sennep, hakket
estragon og hvidvinseddike og lad det koge igennem. Tilsæt bouillon og lad det
koge nogle minutter. Tilsæt fløde og evt. jævning. Smag til med salt og
peber.
Tips
- I stedet for brød kan retten serveres med ovnstegte kartofler vendt i olie med lidt rosmarin.
- Medaljonerne kan glaseres med 1 spsk honning rørt med ½ spsk dijonsennep. Læg 1 tsk af blandingen på hver medaljon de sidste minutter af stegetiden.
- Pynt retten med kviste af frisk estragon.
- I stedet for medaljoner kan bruges svinekoteletter eller skinkeschnitzler af inderlår.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 23%
Kulhydrat 53%
Fedt 24%
2580 kJ - 615 kcal