Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
2 personer
2 medaljoner af svinefilet, 2½ cm
tykke, a ca. 100 g
salt og peber
1
spsk frisk salvie eller 1
tsk tørret
1 spsk
olie
Grillede grøntsager
1 rød peberfrugt
1
gul peberfrugt
½-1
squash
1 fed
hvidløg
1 spsk frisk timian eller 1 tsk tørret
1 spsk
citronsaft
1 spsk olie
persille, helst
bredbladet
Tilbehør
250 g brød eller flutes
Sådan gør du
Skær peberfrugterne i kvarte og læg dem på en grillpande eller en almindelig
pande. Skær squashen i stykker på ca. 5 cm. Skær stykkerne i kvarte. Fjern evt.
kernerne. Kom grøntsagerne på grillpanden. Grill til de er møre, men stadig har
bid. Tag evt. skindet af peberfrugterne, hvis det er nemt. Skær hvert stykke
peberfrugt i tre stykker og kom det i en skål sammen med squashen, finthakket
hvidløg, salt, peber, finthakket timian, citronsaft, olie og hakket
persille.
Dup
medaljonerne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt, peber og
finthakket salvie. Varm olien på en lille pande ved god varme. Brun kødet 1
minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg medaljonerne færdige ca. 2
minutter på hver side. Skær medaljonerne
i tre-fire stykker
på skrå ved servering.
Tips
- Peberfrugter bliver ekstra lækre, hvis skindet fjernes. Skær peberfrugterne i kvarte og læg dem på bagepladen med skindet opad. Grill dem i ovnen til de er helt sorte. Tag dem ud af ovnen. Dæk dem med en frostplastpose. Når de er lune, kan skindet nemt fjernes med en kniv. Hvis man har gas, kan man sætte en gaffel i den hele peberfrugt og vende den lige over flammen. Men vær forsigtig med åben ild.
- Bredbladet persille er mere blid i smagen end almindelig kruspersille. Rå kruspersille er også hårdere at tygge på end bredbladet persille. Kruspersille holder sig frisk i længere tid, efter det er plukket.
- I stedet for medaljoner kan bruges svinekoteletter eller skinkeschnitzler af inderlår.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 24%
Kulhydrat 53%
Fedt 23%
2495 kJ - 595 kcal