Medaljoner af svinefilet med dildpesto

Medaljoner af svinefilet med dildpesto

Af Bente Nissen Lundsgaard | Forår, Sommer | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Medaljoner af svinefilet med dildpesto

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

2 medaljoner af svinefilet, 2½ cm tykke, a ca. 100 g
salt og peber
10-25 g smør
2 tynde skiver spegeskinke, fx parma eller serrano
1 lime

Dildpesto
1 bundt dild, ca. 20 g
25 g mandler, gerne med skal
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
1 spsk fløde 13%
1 tsk hvid balsamico eller hvidvinseddike
¼ tsk salt
peber

Tilbehør

500 g små, nye kartofler
50 g frillice eller romainesalat
150 g ærter eller sukkerærter

 

Sådan gør du

Kog kartoflerne møre ca. 15 minutter i letsaltet vand.

Kom dild uden grove stilke, mandler, hvidløg, olie, fløde, eddike, salt og peber i en blender eller foodprocessor og mix det sammen. Vend pestoen i de nykogte og afdryppede kartofler.

Snit salaten. Klargør ærterne, de kan serveres rå eller gives et kort opkog i letsaltet vand.

Dup medaljonerne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm smørret på en pande til det er gyldent. Brun kødet 1 minut på hver side. Skru ned til middelvarme, steg medaljonerne færdige ca. 2 minutter på hver side. Skær fedtkanten af spegeskinken. Læg spegeskinke og limebåde på kødet.

Tips

  • I stedet for medaljoner kan bruges svinekoteletter.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 36%
Kulhydrat 36%
Fedt 28%
2815 kJ - 670 kcal