Medaljoner af grisefilet på jordskokker og østershatte

Lækre, saftige medaljoner af grisefilet på jordskokker, abrikoser og østershatte med mild sennepssauce.

Af voresmad.dk | Efterår, Vinter | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

4 personer

4 medaljoner af grisefilet, 2½ cm tykke, a ca. 100 g 
Salt
Peber
½-1 spsk olie, fx rapsolie

Jordskokker, abrikoser og østershatte
500 g jordskokker
100 g tørrede abrikoser
250 g østershatte
1 løg
1 spsk olie, fx rapsolie

Sauce
½-1 løg
1 tsk olie, fx rapsolie
½ spsk dijonsennep
1 spsk frisk estragon eller 1 tsk tørret
1 spsk hvidvinseddike
2 dl bouillon
½ dl piskefløde, fløde 38%
Evt. majsstivelse eller saucejævner

Sådan gør du

Jordskokker, abrikoser og østershatte

  1. Skrub eller skræl jordskokkerne og skær dem i tynde skiver evt. på råkostmaskine.
  2. Skær de tørrede abrikoser i strimler.
  3. Skær det nederste af stokken af østershattene og riv "hatten" i tynde strimler.
  4. Skær løget i tynde strimler.
  5. Varm olien i en sauterpande ved kraftig varme.
  6. Kom løg og jordskokker på panden og steg nogle minutter under omrøring.
  7. Tilsæt abrikoser og østershatte og rist det hele ca. 5 minutter til jordskokkerne er møre.
  8. Krydr med salt og peber.

Medaljoner

  1. Dup medaljonerne tørre med køkkenrulle.
  2. Krydr med salt og peber.
  3. Varm olien på panden ved god varme.
  4. Brun kødet 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg medaljonerne 2 minutter på hver side. 

Sauce

  1. Hak løget fint.
  2. Varm olien i en gryde, og svits løget, til det er mørt.
  3. Tilsæt sennep, hakket estragon og hvidvinseddike og lad det koge igennem.
  4. Tilsæt bouillon og lad det koge nogle minutter.
  5. Tilsæt fløde og evt. jævning.
  6. Smag til med salt og peber.

Tips

  • I stedet for brød kan retten serveres med ovnstegte kartofler vendt i olie med lidt rosmarin.
  • Medaljonerne kan glaseres med 1 spsk honning rørt med ½ spsk dijonsennep. Læg 1 tsk af blandingen på hver medaljon de sidste minutter af stegetiden.
  • Pynt retten med kviste af frisk estragon.
  • I stedet for medaljoner kan bruges minutkoteletter eller schnitzler af inderlår fra gris.

Energifordeling

Nu hedder det mignon fra gris. Tidligere hed udskæringen skinkemignon fra svin.

Nu hedder det minutkotelet fra gris. Tidligere hed udskæringen svinekotelet.

Nu hedder det schnitzel af inderlår fra gris. Tidligere hed det skinkeschnitzel fra svin.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 435 g af retten): 

Energi: 1781 kJ (424 kcal)

protein: 29 g

kulhydrat: 40 g

kostfibre: 8 g

fedt: 15 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 408 kJ (97 kcal)

protein: 7 g

kulhydrat: 9 g

kostfibre: 2 g

fedt: 4 g