Medaljoner af grisefilet med grønt fra Norden

Velsmagende og mager hverdagsmad med saftigt grisekød og masser af sprøde og grove grøntsager.

Af Erwin Lauterbach | Efterår, Vinter | Frokost, Hovedretter, Buffet | Gæster, Hverdag, Weekend, Fest, Slankeretter


Tilberedningstid

Ca. 1 time

Det skal du bruge

2 personer

2 medaljoner af grisefilet, 2½ cm tykke, a 100 g
½ spsk rapsolie
Salt
Peber
Frisk estragon

Rå grøntsager
½ rødløg
2-3 spsk frugt- eller rødvineddike

Vælg 300 g grøntsager efter lyst og udbud, fx radiser, agurker, jordskokker, gulerødder og broccoli

Dressing
1 spsk rapsolie
Evt. frisk estragon eller salvie

Tilbehør

100 g grovbrød

Sådan gør du

Rå grøntsager

  1. Hak rødløget fint og hæld eddiken over. Lad blandingen stå i minimum 1 time.
  2. Skær grøntsagerne i små tern og broccolien i små buketter.

Dressing

  1. Bland dressingen, smag til med salt, peber og evt. hakkede krydderurter.
  2. Hæld dem over grøntsagerne, og kom rødløg med eddike over.

Kødet

  1. Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
  2. Lad smørret blive gyldent på en pande ved god varme.
  3. Brun medaljonerne 1 minut på hver side.
  4. Skru ned til middel varme og steg dem færdig, ca. 2 minutter på hver side.
  5. Skær evt. kødet i strimler ved servering.
  6. Drys med hakket estragon.

Tilbehør

  1. Rist evt. brødet

Tips

  • Schnitzler af inderlår fra gris og mørbradbøffer kan bruges i stedet for medaljoner.
  • Frugteddike kan fx være kirsebær-, hyldeblomst-, blomme- eller æbleeddike.

Energifordeling

Nu hedder det grisefilet. Tidligere hed udskæringen svinefilet.

Nu hedder det schnitzel af inderlår fra gris. Tidligere hed udskæringen skinkeschnitzel af inderlår fra svin.

Nu hedder det grisemørbrad. Tidligere hed udskæringen svinemørbrad.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 360 g af retten): 

Energi: 1636 kJ (390 kcal)

protein: 36 g

kulhydrat: 29 g

kostfibre: 9 g

fedt: 12 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 454 kJ (108 kcal)

protein: 10 g

kulhydrat: 8 g

kostfibre: 2 g

fedt: 3 g