Tilberedningstid
-
Det skal du bruge
24 stk.
Dej:
3 dl mælk
100 g kvark 1 %
25 g gær
½ dl flydende fedtstof
1½ tsk sukker
1½ tsk groft salt
500 g hvedemel
Pynt:
100 g florsukker (fx med chokoladesmag - ca. 2 dl)
1 1/4 spsk koldt vand
150 g slik (i forskellige farver)
Sådan gør du
Dej: Lun mælken (lillefingervarm). Hæld den i en skål, og rør kvark og gær ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage). Slå dejen sammen med en grydeske. Dæk skålen med fx et låg, og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1½ time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord, og ælt den godt igennem. Tilsæt evt. resten af melet. Del dejen i 24 stykker. Rul dem ud til lange pølser (a ca. 40 cm) og form dem til 8-taller. Lav hullerne i 8-tallerne så store som muligt, så det bliver til masker, man kan kigge ud af. Læg maskerne på plader med bagepapir, og lad dem efterhæve tildækket i ca. 15 min. Bag dem midt i ovnen ved 225 grader i ca. 12 min.
Pynt: Rør florsukker og vand sammen. Pynt de kolde masker med glasur og slik.
Tips
- I stedet for kvark kan du bruge tykmælk eller ymer.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold
Energiindhold i hele retten 14430 kJ - 3449 kcal
Protein 10%
Kulhydrat 72%
Fedt 18%
Energiindhold pr. stk 601 kJ - 144 kcal