Tilberedningstid
Ca. 1 time + 2 timer til marinering af kødet. Arbejdstid ca. 1 time
Det skal du bruge
Hovedret til 4 personer
3 medaljoner af grisefilet, 2½ cm tykke a ca. 100 g
Salt
Peber
1 spsk olie, fx rapsolie
Barbecue marinade
1 fed hvidløg
½ spsk hoisinsauce
½ spsk ketchup
½ spsk sojasauce
¼ tsk sukker
Teriyaki sauce - ca. ½ l
1 appelsin
2 forårsløg
2½ dl Mirin - rishedvin
2½ dl japansk sojasauce
½ helt hvidløg
½ dl syltet ingefær
1¼ dl sukker
1¼ dl vermouth
Ris
300 g sushi ris
1½ dl japansk risvineddike
1 tsk salt
2 spsk sukker
Maki 3 stk. - Temaki 4 stk.
Bambusmåtte, 240 mm
Film
5 stk. noritang
wasabi
Fyld til 1 maki
½ stegt medaljon af grisefilet
½-1 gulerod
¼ - ½ avocado
1-2 forårsløg
Sesamfrø
Fyld til 2 maki
1 stegt medaljon af grisefilet
2 stave agurk, 30 cm
3-4 grønne asparges
½ rød peberfrugt
Fyld til 4 temaki
1 stegt medaljon af grisefilet
4-8 spinatblade
4-8 stave mango
4-8 shiitake svampe
Sådan gør du
Kødet
- Rør finthakket hvidløg og de øvrige ingredienser sammen til marinaden.
- Læg kødet i marinaden og stil det i køleskab i mindst 2 timer.
- Tag kødet op af marinaden.
- Lad noget af marinaden dryppe af. Krydr evt. med salt og peber.
- Kom olie på en grillpande eller en almindelig pande.
- Brun kødet 1 minut på hver side ved god varme.
- Skru ned til middel varme og steg medaljonerne færdige ca. 2 minutter på hver side til de er lige netop gennemstegte eller 1½ minut, så er de svagt rosa.
- Lad kødet blive koldt.
Teriyaki sauce
- Skræl skallen af appelsinen med en kartoffelskræller og pres saften af appelsinen.
- Kog det i en gryde sammen med snittede forårsløg og de øvrige ingredienser - bortset fra vermouthen.
- Kog det i en halv time ved svag varme.
- Si det og tilsæt vermouth.
- Stil det i køleskab, hvor det kan holde sig i en måned.
Ris
- Kog risen efter anvisningen på emballagen.
- Bland risen med risvineddike, salt og sukker når den er kogt.
- Lad risen køle af til stuetemperatur.
Maki
- Læg film omkring bambusmåtten.
- Læg et stykke noritang på måtten - den blanke side skal vende nedad.
- Læg 150 g af den kogte ris på tangen.
- Hold de øverste 4-5 cm fri for ris.
- Læg en tynd stribe af ganske lidt wasabi ca. midt på risen - se foto.
Læg derefter tynde stave af gulerod, som har fået et kort opkog, medaljon i tynde stave, avocado i tynde stave, fintsnittet forårsløg og sesamfrø. - Fyldet må gerne stikke lidt udenfor - se foto.
- Fugt det øverste stykke tang med vand. Rul nu rullen fast sammen ved hjælp af måtten. Tryk let på måtten.
- Tag makien ud af måtten og lad den stå indtil servering. Maki skal have stuetemperatur og bør derfor ikke sættes i køleskab.
- Brug en god kniv - dyp den evt. i vand for hver gang du skærer. Skær enderne af. Skær makien midt over. Del resten så der bliver i alt 10 stykker.
- Lav to maki mere.
- Fyldet er agurk i tynde stave, medaljon i tynde stave, grønne asparges, evt. skåret igennem på langs hvis de er tykke, og rød peberfrugt i tynde strimler.
Temaki
- Læg film omkring bambusmåtten.
- Læg et halvt stykke noritang - 19 x 10,5 cm på måtten - den blanke side skal vende nedad.
- Læg 75 g af den kogte ris på tangen, så det ligner et vulkansk bjerg og en sky.
- Læg fyldet på 1 cm inden for bjerget på højre side: Fx wasabi, spinatblade, kogte friske shiitakisvampe eller udblødte tørrede svampe i strimler, medaljon og mango i stave.
- Rul det sammen som et kræmmerhus og luk med skyen - se foto.
Vinforslag
Japansk øl. Serveringstemperatur 5-6 grader
Røde Rhône vine. Serveringstemperatur 14-16 grader
Tips
- Wasabi er japansk peberrod og kan være meget stærk.
- Teriyaki sauce kan købes i de fleste supermarkeder, hvis man ikke ønsker at lave den selv.
- Maki kan også bruges som forret - beregn fire til hver.
- Friteret tofu, rødbedefarvede auberginer og shiitakisvampe kan også købes i specialforretninger. De kan bl.a. bruges i maki.
- Det er fantasi, smag og farverne, der bestemmer indholdet i maki og temaki.
- I stedet for medaljoner kan bruges grisemørbrad eller Filet Royal. Større stykker kød bør ligge i marinaden i mindst 4 timer.
- Kogt ris kan også smages til med sake og evt. tang.
Energifordeling
Nu hedder det filet fra gris. Tidligere hed udskæringen svinefilet.
Nu hedder det mignon fra gris. Tidligere hed udskæringen skinkemignon fra svin.
Nu hedder det mørbrad fra gris. Tidligere hed udskæringen svinemørbrad fra svin.
Nu hedder det Filet Royal fra gris. Tidligere hed udskæringen Filet Royal fra svin.
Næringsindhold pr. person ved 1 maki (ca. 480 g af retten):
Energi: 2961 kJ (705 kcal)
protein: 32 g
kulhydrat: 120 g
kostfibre: 4 g
fedt: 6 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 613 kJ (146 kcal)
protein: 7 g
kulhydrat: 25 g
kostfibre: 1 g
fedt: 1 g