Det skal du bruge
4 personer
Linsepandekager
3 dl økologiske røde linser
6 dl vand
2 tsk. salt
Blomkål & kikærter
1 blomkål
1 ds. økologiske kikærter
Olivenolie
Salt
Peber
Tapenade
2 spsk. oliven
1 spsk. kapers
2 fed hvidløg
8 halve soltørrede tomater
5 spsk. olivenolie
1 lille spsk. akaciehonning
Fyld
100 g plantebaseret alternativ til feta
1 bøtte hummus
Feldsalat
1 avocado
Persille
Dild
Ca. 40 minutter
Sådan gør du
- Forvarm din ovn på 200 graders varmluft.
- Skær blomkålen ud i små buketter og vend dem sammen med kikærter, olivenolie, salt og peber i et ildfast fad. Bag det hele i 25 minutter, til det begynder at få farve.
- Læg ingredienserne under ”Tapenade” i en lille gryde. Kog det op og skru så ned. Put låg på og lad det simre under låg ved lav varme i 20 minutter.
- Blend de (rå) linser, vand og salt sammen til en ensartet pandekagedej.
- Put godt med olivenolie på panden. Hæld dejen på panden, samtidig med at du roterer panden, så dejen spredes ud.
- Steg pandekagerne et par minutter på hver side.
- Når ingredienserne til tapenaden har kogt, så lad det køle af et par minutter og blend det groft.
- Skær avocadoen ud. Put det plantebaserede alternativ til fetaen i en skål. Anret evt. feldsalat, persille og dild på et lille fad. Og kom også hummussen i en skål.
- Så er du klar til at samle dine ”åbne” madpandekager.