Måltidssalat - Stop spild af mad

Brug dine rester i en måltidssalat. Lav en lækker måltidssalat for at udnytte rester fra dagen før i et nyt og spændende måltid. Optimer dit jern og zink optag i en skøn og fyldig måltidssalat ved at kombinere blandt andet nødder, bælgfrugter, fuldkorn og mørkegrønne grøntsager med en lille rest af kød, fjerkræ eller fisk. Det kaldes "kødfaktoren".

Hele året | Buffet, Frokost, Kødfaktor | Hverdag, Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

550 g hokkaido græsker

1 spsk olivenolie

½ tsk salt

Friskkværnet peber

1 håndfuld mandler, ca. 30 g

Andet tilbehør

1 dl perlebyg 

150 g edamamebønner

50 g salatost i tern 3%

30 g granatæblekerner

2 spsk krydderurter

Dressing

2 spsk olivenolie

2 tsk æblecidereddike

1 spsk dijon sennep

1 spsk flydende honning

1 knivspids salt

Friskkværnet peber

Kød

50 g tilberedt kød

Sådan gør du

Bagt Hokkaido græskar 

  1. Tænd ovnen på 180 g varmluft
  2. Beklæd en bageplade med bagepapir 
  3. Skyl og halver græskar. Fjern kernerne og skær græskaret i tern  
  4. Placer græskarternene på bagepladen og vend dem med olie, salt og peber 
  5. Bag i midten af ovnen i ca. 25 min til de er møre, og har fået kulør   
  6. Sæt mandlerne i ovnen når græsker har bagt i 10 min. Bag med de sidste 15 min

Andet tilbehør

  1. Kog perlebyg efter anvisning på pakken med 1 tsk salt i kogevandet. Hæld evt. overskydende vand fra når perlebyg er færdigkost, og placer i en stor skål
  2. Blancher edamamebønnerne og tilføj dem i skålen med perlebyg
  3. Tilsæt også salatost og bagt græskar og bland
  4. Befri granatæble for kerner og opbevar den overskydende mængde i en tætlukket beholder i køleskabet
  5. Hak mandler og krydderurter groft 

Dressing 

  1. Tilføje olie i en skål der kan rumme 2 dl
  2. Tilsæt æblecidereddike til olien under omrøring med en gaffel eller et minipiskeris 
  3. Tilsæt derefter sennep og honning og pisk godt sammen
  4. Smag til med salt og peber

Kød

  1. Skær eller riv dit kødet i mundrette bider og varm det evt. op, hvis udskæringen er fedt og bindevævsrig. Magert kød bør ikke genopvarmes 

Servering 

  1. Anret på et fad eller i en dyb tallerken. Først placeres perlebyg-blandingen, dernæst kødet, så dressingen og til sidst toppes der med granatæblekerner, de hakkede mandler og krydderurter  

Tips

  • Du kan erstatte hokkaido med butternut eller sød kartoffel  
  • Brug rester af fisk, oksekød, kylling eller gris i måltidssalaten 
  • Erstat evt. perlebyggen med rester af ris, quinoa, spelt osv. 
  • Køb færdigpillede granatæblekerner for at spare tid 

Energifordeling

Næringsindhold pr. person  (ca. 528 g af retten): 

Energi: 2846 kJ (678 kcal)

Protein: 31 g

Kulhydrat: 48 g

Kostfibre: 20 g

Fedt: 35 g

 

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi: 539 kJ (128 kcal)

Protein: 5,8 g

Kulhydrat: 9 g

Kostfibre: 3,8 g

Fedt: 6,7 g