Minutstrimler på spyd med svampe, grillet sølvbeder og tykmælksdressing

Minutstrimler på spyd med svampe, grillet sølvbeder og tykmælksdressing

Mikkel Karstad

Af Mikkel Karstad

Det skal du bruge

4 personer

Minutstrimler på spyd
400 g minutstrimler, ca. ½x½x5 cm
8 træspyd
1 bakke champignon, ca. 250 g
2 fed hvidløg
1 tsk olie, fx olivenolie
Salt og peber

Grillet sølvbeder
½ sølvbede eller 2 pak choi, ca. 350 g
2 tsk olie, fx olivenolie

Tykmælksdressing
1 lime
2 dl tykmælk
1 spsk miso
1 spsk honning, fx akaciehonning

Tilbehør

200 g brød, gerne fuldkorn
1 bundt koriander
3 spsk sesam

Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Læg træspyd i vand, så de ikke brænder, når de skal på grillen.

Kom minutstrimler i en skål. Rens champignon fri for jord og skær rodende af. Halvér de største og kom dem i skålen. Pil og hak hvidløg og vend det sammen med kød og svampe. Tilsæt olie, salt og peber og rør rundt.

Skær rodenden af sølvbede, del stængler og blade fra hinanden og skyl i koldt vand. Skræl stænglerne let, så de værste ”strenge” kommer af. Del stænglerne i mindre stykker. Afdryp blade og stængler grundigt og pensl med olie. Grill sølvbedestængler i ca. 2 min. på hver side, så de får flot grillmønster. Krydr med salt og peber. Grill bladene, så de netop falder lidt sammen, cirka 30 sekunder.

Skyl lime, riv skal og pres saft. Rør limeskal, limesaft, tykmælk, miso, honning, salt og peber til en dressing. Vend grillet sølvbede i tykmælksdressing.

Sæt champignon og minutstrimler på spyd. Grill spyd cirka 2 minutter på hver side, cirka 5 minutter i alt.

Lun brødet på grillen.

Skyl og hak koriander. Server koriander og sesam som topping.

 

Opskriften er fra SMÆK PÅ SMAGEN. Se mere på smækpåsmagen.dk.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 31%
Kulhydrat 36%
Fedt 33%
1755 kJ – 425 kcal
Grill