Det skal du bruge
4 personer (del af tilbehør til hovedret)
Majskolber:4 majskolber
30 g smør
½ tsk salt
Evt. tomatsalsa:
250 g tomater
50 g rødløg i 5 mm tern
50 g bladselleri i 5 mm tern
20 g finthakket purløg
Dressing:
2 spsk olivenolie
1 spsk æbleeddike
1 tsk honning
¼ tsk salt
Et nip peber
Ca. 1 time og 15 minutter
Sådan gør du
Majskolber:
- Fjern majskolbernes blade og tråde, skyl og dup dem tørre. Skær evt. fodende af.
- Fordel i poser sammen med salt og smør fordelt over hver kolbe (del ikke kolberne endnu, de bliver bare tørre af det).
- Vakuumer ved hård vakuum.
- Tilbered som ønsket (her er brugt 75 grader/1:00 time).
- Hvis maden tilberedes sous vide nogle dage i forvejen:
a. Lad maden blive i posen og køl den ned med rindende, koldt vand og læg på køl. Her kan det holde sig i en uge.
b. Inden videre tilberedning: Læg posen i varmt hanevand 10-15 minutter for at lune maden. - Hæld væden fra (kan evt. koges ind til sauce hvis man vil).
- Del hver kolbe i 2-4 stykker og læg på opvarmet serveringsfad. Giv evt. koldt smør til.
Salsa:
- Skær tomater i tern (1x1 cm)
- Skær rødløg og bladselleri i små tern (½x½ cm).
- Klip purløg.
- Rør dressingen sammen og vend med grøntsagerne og purløg.
Opskriften er fra Karsten Tanggaard: ”Sous vide 2.0” og ”Sous vide-håndbogen”. Se flere opskrifter på www.sousvide20.dk.