Tilberedningstid
Ca. 15 - 20 minutter
Det skal du bruge
6 personer
Grøntsager
1 lille kinakål, 500 g
150 g grønkål, skyllet og ribbet af stokkene
450 g gulerødder
2 rødløg
Marinade
Gochujang chili pasta (mængde efter ønsket styrke)
Limesaft (ca. 2–3 lime)
Salt 2% af den samlede vægt grøntsager, ca. 2 spsk
Sådan gør du
Grøntsager
- Snit kinakål fint.
- Hak grønkål groft eller snit den i tynde strimler
- Riv gulerødder groft
- Halver rødløg og skær dem i tynde skiver
- Kom alle grøntsagerne i en stor skål
Marinade
- Rør gochujang sammen med limesaft, til du har en tyk, smørbar marinade
- Vend marinade og salt grundigt i grøntsagerne, så alt er dækket
Trækketid
- Lad kimchien trække mindst 10–15 minutter før servering
- Opbevar på køl – den holder sig fint i op til 1 uge
Anretning
- Server som sprødt, spicy tilbehør til kød, fisk, risretter eller bowls
- Kan også bruges som fyld i sandwiches, burger, pita eller wraps
Tips
- Tilsæt lidt ristet sesamolie eller ristede sesamfrø for ekstra dybde.
- Gem evt. den væske den smider med tiden. Den er rigtig god til at smage til med. Fx kartoffelmos, eller dressing til bowls.
Energifordeling
Næringsindhold pr. person (ca. 265 g af retten):
Energi: 491 kJ (117 kcal)
protein: 4 g
kulhydrat: 18 g
kostfibre: 6 g
fedt: 1 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 185 kJ (44 kcal)
protein: 2 g
kulhydrat: 7 g
kostfibre: 2 g
fedt: 1 g