Lobescoves med kødtern og rodfrugter

Prøv denne lækre efterårs- eller vinterret. Perfekt hvis du har rester af rodfrugter fra dagen før.

Af Sandra Leigh Draznin | Hele året, Vinter | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad, 6 om dagen


Lobescoves med kødtern og rodfrugter

Tilberedningstid

Ca. 45 minutter

Det skal du bruge

2 personer

300 g tern af skinke eller nakkefilet 2 x 2 x 2 cm
4 dl bouillon
1 løg
salt
3 hele sorte peberkorn
1 laurbærblad
400 g bagekartofler
200 g persillerødder eller pastinak
200 g gulerødder
1 bundt purløg eller persille




Tilbehør

2 skiver groft rugbrød

 

Sådan gør du

Dup kødet tørt med køkkenrulle.

Bring bouillonen i kog i en gryde. Kom ternene i bouillonen - kødet skal lige være dækket.

Tilsæt grofthakket løg, salt, peberkorn og laurbærblad. Tilsæt kartofler, persillerødder og gulerødder i tern og lad det koge. Læg låg på, skru ned på svag varme og lad det koge 20-30 minutter til kødet og grøntsagerne er møre.

Mos en del af kartoflerne og grøntsagerne evt. med en purépresse. Smag til med salt og peber. Drys med klippet purløg.

Tips

  • Selleri kan bruges i stedet for persillerødder.

Energifordeling

Nu hedder det minuttern af klump fra gris. Før hed udskæringen skinketern af skinkeklump fra svin.

Nu hedder det nakkefilet, hel af nakke fra gris. Før hed udskæringen nakkefilet, hel af nakke fra svin.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 890 g af retten): 

Energi: 2246 kJ (535 kcal)

protein: 43 g

kulhydrat: 69 g

kostfibre: 16 g

fedt: 6 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 252 kJ (60 kcal)

protein: 5 g

kulhydrat: 8 g

kostfibre: 2 g

fedt: 1 g

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 890 g af retten). Hvis retten laves med nakkefilet: 

Energi: 2744 kJ (653 kcal)

protein: 38 g

kulhydrat: 69 g

kostfibre: 16 g

fedt: 22 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 308 kJ ( 73 kcal)

protein: 4 g

kulhydrat: 8 g

kostfibre: 2 g

fedt: 2 g

 


Ca. 240 g frugt og grønt pr. person

6 om dagen logo