Tilberedningstid
Ca. 1½ time
Det skal du bruge
Buffet til 25 personer
25-30 skiver
400 g griselever
90-100 g røget filet, evt. pålægsskiver
1 stort løg
1-2 gulerødder
100 g selleri
1½ spsk olie
2½ dl skummetmælk eller minimælk
4 spsk havregryn
2 æg
½ tsk stødt
allehånde
½ tsk stødt nellike
2 tsk salt
peber
1 sandkageform på 1½ l
1 gulerod
75 g selleri
1 tsk olie
Tilbehør
Rugbrød, syltede agurker og evt. sky
Rødbederelish passer også godt til
Sådan gør du
Skær løg, gulerødder og selleri i små tern. Svits grøntsagerne 3-4 minutter i 1½ spsk olie. Kom grøntsagerne i en blender eller foodprocessor.
Kog mælk og havregryn sammen 2 minutter under omrøring. Lad det køle lidt af og kom det i blenderen til grøntsagerne. Blend det hele godt sammen og kom det i en skål.
Skær leveren og fileten i mindre stykker. Blend det i en blender eller foodprocesser. Kom det i skålen med grøntsagerne. Rør æg og krydderier i. Smør en form og kom levermassen heri. Bag den ca. 1¼ time ved 180 grader. Bruger man et keramikfad, skal den have ca. 1½ time. Man kan også bage leverpostejen i små aluforme, de skal have ca. 45 minutter.
Vend leverpostejen ud på et fad.
Svits små tern af gulerod og selleri i olie. Krydr med salt og peber og drys dem over postejen.
Tips
- Fedtprocenten i leverpostejen er 5%.
- Leverpostejen kan fryses i 2 måneder. Det er bedst at fryse den rå leverpostejfars og derefter bage den enten direkte fra fryseren eller efter optøning i køleskab.
- Hvis det skal gå hurtigt, kan leverpostejen laves som halv portion, hvor alt kommes i blenderen lidt ad gangen, uden at grøntsagerne er svitset i olie og havregrøden er kogt.
- Vil man lave en endnu mere fedtfattig leverpostej, kan olien udelades og de 2 æg erstattes af 3 æggehvider. Fedtprocenten i leverpostejen er kun 2%.
Energifordeling
Nu hedder det lever af indmad fra gris. Før hed udskæringen svinelever fra svin.
Nu hedder det filet, hel af kam fra gris. Før hed udskæringen svinefilet, hel af svinekam fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 100 g af retten) - Buffet til 25 personer, 25-30 skiver:
Energi: 452 kJ ( kcal)
protein: 3 g
kulhydrat: 12 g
kostfibre: 3 g
fedt: 3 g