Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
2 voksne og 1 barn
300 g nakkefilet
1 løg
Salt
3 hele sorte peberkorn
1 laurbærblad
400 g kartofler
2-3 gulerødder
200 g persillerødder, selleri eller pastinak
¼ bundt purløg eller ¼ bundt persille
Tilbehør
2 skiver fuldkornsrugbrød
Sådan gør du
Nakkefilet
- Skær kødet ud i ca. 15 lige store tern.
- Dup kødet tørt med køkkenrulle.
- Bring 4 dl vand i kog i en gryde.
- Læg kødet i gryden - kødet skal lige være dækket med væske.
- Skum evt. urenheder af.
- Tilsæt grofthakket løg, salt og krydderier og lad det koge ved svag varme under låg ca. 10 minutter.
- Tilsæt kartofler, gulerødder og persillerødder i tern.
- Læg dem oven på kødet og lad det koge videre under låg til kartofler og persillerødder er meget møre - næsten udkogte - ca. 20 minutter.
- Tag laurbærbladet op.
- Mos en del af kartoflerne og grøntsagerne med en gaffel.
- Bland det hele og smag til med salt og peber.
- Drys med klippet purløg.
Til spædbarnet 7-9 måneder
Hak 1-2 stykker kød sammen med kartofler, grøntsager og sauce i en hurtighakker. Tilsæt 1 tsk olie.
Til barnet over 12 måneder
Skær 2 stykker kød ud i små stykker og anret dem med kartofler og grøntsager.
Giv ½ skive rugbrød til.
Tips
- Brug en kartoffelmoser eller purépresser til at mose kartofler og grøntsager med.
- Nakkekoteletter kan bruges i stedet for nakkefilet.
- Tern af skinke eller bov kan bruges i stedet for tern af nakke.
Energifordeling
Nu hedder udskæringen nakkefilet fra gris. Før hed udskæringen nakkefilet fra svin.
Næringsindhold per voksen (ca. 650 g af retten):
Energi: 2666 kJ (635 kcal)
protein: 37 g
kulhydrat: 67 g
kostfibre: 15 g
fedt: 21 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 409 kJ (91 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 10 g
kostfibre: 2 g
fedt: 3 g
Til spædbarnet 7-9 måneder
Næringsindhold pr. spædbarn mellem 7-9 måneder (ca. 155 g af retten):
Energi: 674 kJ (161 kcal)
protein: 7 g
kulhydrat: 13 g
kostfibre: 3 g
fedt: 8 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 426 kJ (101 kcal)
protein: 5 g
kulhydrat: 8 g
kostfibre: 2 g
fedt: 5 g
Til barnet over 12 måneder
Næringsindhold pr. barn over 12 måneder (ca. 190 g af retten):
Energi: 820 kJ (195 kcal)
protein: 11 g
kulhydrat: 23 g
kostfibre: 5 g
fedt: 6 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 434 kJ (103 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 12 g
kostfibre: 3 g
fedt: 3 g