Lasagne med oksekød

Italiensk klassiker for hele familien. Denne lasagne med hjemmelavet bechamelsauce er sund, smagfuld og let at lave. Opskriften er til seks personer, men du kan nemt gange den op til flere.

Lasagne med oksekød

Hanne Castenskiold

Af Hanne Castenschiold

Det skal du bruge

6 personer

400 g hakket oksekød, 3-7% fedt

2 løg, 200 g
2 gulerødder, 200 g
1 rød peber, 125 g
1 spsk olie
1 dåse flåede tomater, 400 g
1 lille dåse koncentreret tomatpure,
70 g
2 dl bouillon
2 tsk tørret oregano eller Herbes de Provence
1 tsk timian
2-3 fed hvidløg
Salt og peber

Bechamelsauce
½ liter minimælk
2½ spsk mel
2 tsk smør eller olie
Evt. stødt/revet muskatnød

1 pakke lasagneplader, 250 g
100 g reven ost, 17% fedt

Pynt
Et par stilke persille, gerne bredbladet


Tilbehør

½ spidskål, 400 g
½ agurk, 150 g
2 gulerødder, 200 g

Ca. 1 time


Sådan gør du

Pil og hak løg i fine tern.
Skræl gulerødder og skær dem i fine tern.
Skyl peberfrugt, fjern kernerne og skær den i fine tern.

Varm olie i en gryde ved god varme. Tilsæt grøntsagerne og steg 3-4 minutter, rør jævnligt.
Kom kødet i og steg til det har skiftet farve og er findelt, rør jævnligt.
Tilsæt flåede tomater, tomatpure og bouillon. Tilsæt tørrede krydderurter, salt og peber.

Pil og hak hvidløg og kom dem i gryden. Rør rundt.
Skru ned til svag varme og lad saucen koge under låg i ca. ½ time.

Kom lidt af mælken og melet i en melryster. Ryst jævningen.
Kom resten af mælken i en gryde og varm den op. Tilsæt jævningen under konstant omrøring og kog saucen igennem ca. 5 minutter. Tilsæt smør og smag til med salt, peber og evt. muskatnød.

Læg et lag kødsauce i bunden af et ovnfast fad med høj kant/lasagnefad. Læg et lag lasagneplader over, fordel lidt bechamelsauce over og et drys revet ost. Gentag to-tre gange.

Sæt fadet i ovnen ved 200 grader og bag lasagnen 30-40 minutter til overfladen er let gylden.

Fjern de yderste blade og stokken på spidskålen, skær den i tynde strimler.
Skær agurken i tynde stave 3-4 cm lange. Skræl gulerødder og skær dem i stave som agurken.
Bland salaten.

Pynt med persille.

Tips

  • Lav evt. en større portion og frys det overskydende i passende portioner. Saucen kan holde sig ca. 3 måneder i fryseren.
  • Saucen kan bruges i andre retter fx som fyld i pandekager eller wraps.
  • Kog saucen ind ved god varme uden låg i 10 minutter og brug den på pizza eller i pitabrød.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person, hvis der bruges hakket oksekød 3-7% fedt (Slankeret)
Protein 27%
Kulhydrat 43%
Fedt 29% 
1940 kJ – 465 kcal

Energifordeling og -indhold pr. person, hvis der bruges hakket oksekød ca. 10% fedt
Protein 25%
Kulhydrat 41%
Fedt 33% 
2040 kJ – 490 kcal

Ca. 280 g frugt og grønt pr. person

6 om dagen logo

Sund hverdagsmad