Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer til middag eller frokost
400 g kogt eller stegt kyllingekød
300 g spidskål eller kinakål
1 bundt forårsløg
125 g sukkerærter
½ potte koriander eller basilikum
Dressing
2 fed hvidløg
2 spsk olie
1 lime
2 tsk fishsauce
1 tsk sukker
Salt og peber
Tilbehør
6 grove pitabrød, 430 g
Sådan gør du
Riv eller skær kyllingekødet i passende stykker. Snit kålen fint, skær forårsløg i tynde skiver og del evt. sukkerærterne. Pluk bladene af koriander. Kom det i en skål eller et fad.
Pisk dressingen sammen af knust hvidløg, olie, 2 spsk limesaft, fishsauce og smag den til med salt og peber. Vend dressingen i salaten.
Varm pitabrødene.
Tips
- Brug en rest kyllingekød fra fx kogning eller stegning af en hel kylling.
- Kan også bruges på buffet.
- Naan brød eller flutes kan bruges som tilbehør i stedet for pitabrød.
- Skær evt. pitabrødene igennem og fyld køkkenrulle i brødene, mens de varmes, så holder de den åbne facon og kan rumme store mængder fyld. Se foto nedenfor.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 29%
Kulhydrat 43%
Fedt 28%
2460 kJ - 585 kcal