Kyllingeburger med bacon

Kyllingeburger med bacon

Af Vibeke Lehn

Det skal du bruge

4 personer til frokost, picnic eller middag

400 - 500 g hakket kyllingekød, ca. 5% fedt
1 tsk salt
¼-½ tsk peber
1 lille æg
4 spsk rasp
1 løg
4 spsk kapers
4 soltørrede tomater
4 skiver bacon
Evt. 1 tsk olie
¼ - ½ icebergsalat eller anden salat
4 tomater
1 rødløg
50 g hvid ost i saltlage (feta eller mozzarella)
Karse eller purløg

Tilbehør

4 ciabattaboller a ca. 80 g eller fx pitabrød

Ca. 30 minutter


Sådan gør du

Rør kyllingekødet med salt, peber, æg og rasp.

Tilsæt derefter finthakket løg, afdryppede, hakkede kapers og finthakkede soltørrede tomater. Rør farsen sammen og form ”bøfferne” - 1 cm tykke med en ske eller kniv på bagepapir. Stil dem i køleskab til de skal steges.

Dup bacon tør med køkkenrulle. Varm panden ved god varme. Læg skiverne på panden og vend. Skru ned til middelvarme og vend skiverne jævnligt til de er gyldne og sprøde. Læg skiverne på køkkenrulle.

Steg ”bøfferne” på panden i fedtet fra bacon. Tilsæt evt. lidt olie. Brun kødet 1 min på hver side ved god varme. Skru ned til middel varme og steg til kødet er gennemstegt, ca. 10 minutter.

Snit salaten, skær tomaterne i skiver og snit rødløget fint. Smuldr fetaen.

Lun bollerne.

Pynt med karse eller purløg.

Tips

  • Grøntsagerne kan snittes efter ønske.
  • I stedet for kapers og tomater kan der blandes hakkede krydderurter, pinjekerner, smuldret feta i det hakkede kød.
  • Feta og mozarella kan udelades eller udskiftes med revet ost fx parmesan eller lignende.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 29%
Kulhydrat 44%
Fedt 27%
2210 kJ – 525 kcal
Sund hverdagsmad