Tilberedningstid
Ca. 40 minutter
Det skal du bruge
4 personer
400 g hakket magert oksekød 4-6 %
2 tsk olie
150 g risnudler - tynde vermicelle
Marinade:
4 tsk olie, gerne jordnødde- eller solsikkekerneolie
2 fed hvidløg, pillede og knuste
2 spsk fiskesauce
2 spsk sojasauce
saft af 2 lime
2 spsk sød chilisauce
1 lille stærk rød chili, evt. 2 alt efter smag, fint hakket
Salat:
4 forårsløg (50 g)
1 bundt asparges (400 g)
6 nye gulerødder (200 g)
2 hjertesalat eller ½ icebergsalat (200 g)
en håndfuld friske mynteblade
to store håndfulde frisk thailandsk basilikum, basilikum eller bredbladet persille (i alt 50 g krydderurter)
Sådan gør du
Læg nudlerne i en stor skål, og hæld 2 liter kogende vand over dem. Lad dem stå og trække i 5 min., eller til de er "al dente", så de stadig har lidt bid. Hæld nudlerne i en si og skyl med koldt vand. Stil nudlerne til side.
Varm olie i en wok eller tykbundet gryde, til den er rygende varm. Lynsteg kødet under omrøring i 5 min., eller til det er gyldenbrunt og gennemstegt. Kom kødet over i en stor serveringsskål.
Rør marinaden sammen, og vend den i det stegte kød.
Snit forårsløgene i tynde ringe. Bland i skålen sammen med nudlerne, og lad salaten stå og trække i 5-10 min.
Kog stykker på ca. 2 cm af gulerod nogle minutter i letsaltet vand, tilsæt stykker af asparges, og kog videre 2-3 min. Hæld kogevandet, fra og lad grønsagerne dampe lidt af.
Skyl salatbladene, lad dem dryppe godt af, og riv store blade i lidt mindre stykker. Vend dem i salaten sammen med groft hakkede krydderurter, gulerødder og asparges.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 25%
Kulhydrat 45%
Fedt 30%
2025 kJ - 475 kcal
Ca. 225 g frugt og grønt pr. person