Krydret mignon med grøntsager og sauce

Lækker ret med mignon marineret med en krydderblanding af paprika, karry og timian, hvor suppen som mignonen koges i bruges til en velsmagende sauce. Serveres med kartofler, grønne asparges, sukkerærter og gulerødder.

Af Hanne Birkum Petersen og Kirsten Marie Pedersen | Hele året | For nybegyndere, Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Krydret skinkemignon med grøntsager og sauce

Tilberedningstid

Ca. 1¼ time

Det skal du bruge

3-4 personer

Mignon
2 tsk salt
½ tsk peber
1 tsk paprika
1 tsk karry
1 tsk tørret timian
1 mignon af skinke fra gris
4 dl vand

Grøntsager
500 g kartofler
2 gulerødder
200 g grønne asparges
½ tsk salt
150 g frosne sukkerærter

Sauce
1 spsk creme fraiche, 18%
1 tsk majsstivelse
½ dl vand
1½ dl suppe fra kogning af kødet
salt
peber

Pynt
persille

Sådan gør du

Skinkemignon

  1. Kom salt, peber, paprika, karry og timian i en lille frostpose. Bland krydderierne godt.
  2. Læg kødet i frostposen og vend det i krydderblandingen. Læg posen med mignonen i køleskabet og lad den trække i mindste 20 minutter. Vend af og til posen.
  3. Hæld 3 dl vand i en lille gryde og kog det.
  4. Tag kødet ud af posen og læg kødet i gryden
  5. Kog kødet ved svag varme i 10 minutter med låg. Vend kødet
  6. Kog kødet ca. 10 minutter mere.
  7. Stik et stegetermometer midt i kødet. Mål temperaturen. Når centrumtemperaturen er 70 grader, er kødet færdigt.
  8. Tag kødet op. Lad suppen, som kødet er kogt i, blive i gryden.
  9. Pak kødet ind i stanniol.

Grøntsager

  1. Skyl og skræl kartoflerne. Skær dem i store tern.
  2. Skyl og skræl guleroden. Skær den i skrå stykker på 1 cm.
  3. Skær den nederste hårde del af aspargesene. Skyl og skær dem i stykker på ca. 3 cm.
  4. Læg kartoflerne og gulerødderne i en gryde. Hæld vand i gryden til kartofler og gulerødder er dækket,
  5. Kom salt i gryden og kog i 5 minutter.
  6. Kom aspargesene i gryden og kog i 3 minutter,
  7. Kom sukkerærterne i gryden og kog 2 minutter.
  8. Mærk om grøntsagerne er møre.
  9. Tag grøntsagerne op med en hulske.
  10. Læg grøntsagerne på et fad.

Sauce

  1. Rør creme fraiche, majsstivelse og vand sammen til en jævning.
  2. Kog suppen, som kødet er kogt i.
  3. Hæld jævningen i suppen, mens du pisker godt. Kog saucen igennem.
  4. Smag til med salt og peber.
  5. Hæld saucen i en skål.

Anretning

  1. Skær kødet i tynde skiver.
  2. Løg kødet ved siden af grøntsagerne.
  3. Skyl og hak persillen. Pynt med persillen.
  4. Server saucen til.

 

Energifordeling

Nu hedder det mignon af skinke fra gris. Før hed udskæringen skinkemignon af svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 530 g af retten): 

Energi: 1277 kJ (305 kcal)

Protein: 30 g

Kulhydrat: 27 g

Kostfibre: 5 g

Fedt: 7 g

 

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi: 240 kJ (57 kcal)

Protein: 6 g

Kulhydrat: 5 g

Kostfibre: 1 g

Fedt: 1 g