Krydrede frikadeller med rødkålssalat

Delikate frikadeller med krydderurter, æble og tørrede tomater. Serveres med en lækker salat af snittet rødkål, syltede rødbeder og cornichoner.

Af Vibeke Lehn | Efterår, Vinter | Frokost, Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad, Slankeretter


Krydrede frikadeller med rødkålssalat

Tilberedningstid

Ca. 45 minutter

Det skal du bruge

2 personer

400 g hakket grisekød, 3-6% fedt
¾-1 tsk salt
¼-½ tsk peber
1-2 tsk tørret rosmarin, timian eller oregano
1 æg
1 løg
¾ dl hvedemel
1 dl minimælk eller skummetmælk
1 lille æble, fx cox orange
6-8 soltørrede tomater
2 tsk olie

Rødkålssalat
Ca. 1/6 rødkål, ca. 110 g snittet rødkål
1 rødløg
1 dl syltede rødbeder, ca. 60 g
2 cornichoner, små syltede agurker
Evt. timian eller persille

Dressing
1 tsk olie
1 spsk lage fra rødbederne
1 tsk honning eller sukker
2 tsk grovkornet sennep

 

Tilbehør

2 skiver rugbrød, 100 g

Sådan gør du

Rør kødet med salt, peber, rosmarin, æg og revet løg. Tilsæt mel og mælk og rør til farsen er sammenhængende. Rør revet æble og finthakkede tørrede tomater i.

Lad olien blive varm på en pande ved god varme. Form 16 frikadeller med en barneske. Læg frikadellerne på, når olien er varm nok. Brun dem 2 minutter på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem 3-4 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Tag frikadellerne af panden og kasser stegefedtet. Gem 8 frikadeller til senere brug.

Snit rødkålen fint. Hak rødløget fint. Skær rødbeder i strimler og cornichoner i små tern. Rør dressingen sammen smag den til med salt og peber. Bland de snittede grøntsager med dressingen.

Tips

  • Frikadeller kan bruges i pitabrød som frokostret eller i madpakken.
  • Frikadellerne kan fryses til senere brug.
  • Lav evt. dobbeltportion af rødkålssalaten. Gem den i køleskabet til næste dag.
  • Farsen kan bruges til 16 kødboller - se opskriften: Krydrede kødboller i tomatsauce.

Energifordeling

Nu hedder det hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.

 

Næringsindhold pr. person (ca. 620 g af retten) med 6 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 3063 kJ (729 kcal)

protein: 59 g

kulhydrat: 67 g 

kostfibre: 13 g

fedt: 22 g

 

Næringsindhold pr. 100 g med 6 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 493 kJ (117 kcal)

protein: 9 g

kulhydrat: 11 g

kostfibre: 2 g

fedt: 4 g

 

Næringsindhold pr. person (ca. 620 g af retten) med 10 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 3323 kJ (791 kcal)

protein: 55 g

kulhydrat: 67 g

kostfibre: 13 g

fedt: 31 g

 


Næringsindhold pr. 100 g med 10 % fedt i det hakkede kød: 

Energi: 534 kJ (127 kcal)

protein: 9 g

kulhydrat: 11 g

kostfibre: 2 g

fedt: 5 g